Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Nadir Rüstemli klar til Eurovision Song Contest 2022 for Azerbaijan

Ictimai har valgt årets bidrag internt; sangen er klar om tre uger
Azerbaijan 2022: Nadir Rüstemli valgt til Eurovision 2022


Dato: 16. februar 2022
Kilde: eurovision.tv
Som det har været tilfældet de syv foregående år, har den azeriske fjernsyn station Ictimai valgt landets Eurovision repræsentant internt. Ud af mere end 300 indsendte bidrag faldt valget på den 22-årige Nadir Rüstemli, der er den seneste The Voice of Azerbaijan vinder.

Den officielle afsløring af Nadir Rüstemli til Eurovision kom som et indslag i morgen-tv showet Sabahin xeyir, Azerbaycan (God morgen, Azerbaijan). Nadir blev stillet et 'Hvem vil være millionær' spørgsmål: “Hvem vil repræsentere Azerbaijan i Eurovision Song Contest i år?”. Og den sidste svarmulighed var så Nadir's eget navn.

Nadir's bidrag forventes at være klar til at blive frigivet midt i marts måned.

Nadir Rüstemli
Den 22-årige Nadir Rüstemli er født i Salyan. Han blev som nævnt kendt, da han vandt den anden sæson af The Voice of Azerbaijan, der sluttede for mindre end to måneder siden. Nadir blev coached af Azerbaijan’s Eurovision 2011 vinder Eldar Gasimov, der altså ledte Nadir til sejr.

Undervejs havde Nadir rigelig muligheder for at vise sine Eurovision færdigheder på The Voice. Han leverede blandt andet sin egen udgave af Duncan Laurence’s Eurovision 2019 vinder sang “Arcade”, ligesom han fremførte maNga’s 2010 rock bidrag “We Could Be the Same”.

Azerbaijan i Eurovision Song Contest
Azerbaijan debuterede i Eurovision Song Contest i 2008, og har hidtil kun misset en enkelt finale. Hele syv ud af 13 gange er Azerbaijan endt i top ti, og deres bedste placering var naturligvis, da Ell & Niki vandt i 2011. Det blev desuden til en andenplads til Farid Mamedov i 2013 - kun slået af Emmelie de Forest.

Senest blev det til en 20. plads i Rotterdam for Samira Efendi med nummeret 'Mata Hari'..

Se alle Azerbaijans bidrag gennem tiderne her...

Links: Azerbaijan

Opdateret d. 18.2.2022