Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Sådan kommer scenen til at se ud ved Eurovision Song Contest 2022

"Teatralske bevægelser indrammet af vand og en frodig italiensk have...”
RAI løfter sløret for scene designet til Torino i maj måned


Dato: 19. februar 2022
Kilde: eurovision.tv
Årets Eurovision vært RAI har afsløret designet for scenen ved Eurovision Song Contest 2022 i Pala Olimpico i Torino.

Konceptet bag designet bliver betegnet som “The Sun Within” - Solen indeni - som er afhængig af bevægelser og lys fra en kinetisk sol. Eurovision.tv skriver, at scener er i stand til “at fremvise teatralske bevægelser, som er indrammet af vand og vil have en frodig italiensk have, der skvulper strålerne foran sig”.

Det kreative sind bag designet er Francesca Montinaro, som tidligere har skabt scenerne til Sanremo Music Festival to gange (2013 og 2019).

Francesca Montinaro beskriver sit koncept således:

"Den kinetiske sol, kilden til spektakulære bevægelser og lysets tricks, styrer scenen og repræsenterer vores italienske holdning: altid på farten, oprørsk, kreativ, imødekommende, lidenskabelig, intuitiv. Vi er dem med solen indeni, og det er vores måde at være i denne verden på.

Kaskaden af vand, der indrammer scenen, repræsenterer allegorisk havet, der omgiver os, et symbol på vores komplekse kultur. Scenen er vores halvø: et land, hvor hver deltager er velkommen, uanset hvor de kommer fra."

Efter at kunstnerne har forladt scenen, vil de angiveligt "blive gelejdet ind i en frodig italiensk have, hvor vegetation blander sig med lysstråler, vekslende mellem virkelighed og illusion, og transporterer dem til en legende og arkitektonisk dimension."

RAI mener, at scenen har både klassiske og moderne elementer på samme tid.

Herunder designerens første skitse til scenedesignet...

Links: Eurovision Song Contest

Opdateret d. 19.2.2022