Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Anders Bagge snuppede aftenens første finaleplads i Melodifestivalen 2022

Melodifestivalen: Resultatet af tredje delfinale er på plads
Melodifestivalen 2022: Anders Bagge og Faith klar til finale


Dato: 19. februar 2022
Kilde: eurovision.tv
Så fik vi afviklet den tredje delfinale af Melodifestivalen 2022. Ikke meget er ændret fra tidligere, der er stadig syv bidrag i hver delfinale, og to går til finale og to til semifinale (der tidligere hed Andra Chancen). Og denne gang gik de to pladser i finalen til Anders Bagge og Faith Kakembo

Allerflest stemmer denne lørdag aften fik Anders Bagge - flere stemmer end nogen anden i tredje delfinale, der rullede over de svenske tv skærme lørdag aften fra Avicii Arena i Stockholm. Og det var en tydelig berørt Anders Bagge, der tog imod folkets hyldest; han har ikke lagt skjul på sin sceneskræk og mangel på selvtillid.

Startfeltet lørdag aften så således ud: • I Can´t Get Enough - Cazzi Opeia
• Lyckligt slut - Lancelot
• Best to Come - Lisa Miskovsky
• Shut Me Up - Tribe Friday
• Freedom - Faith Kakembo
• Fyrfaldigt hurra! - Linda Bengtzing
• Bigger Than The Universe - Anders Bagge

Dermed fik debutanten Anders Bagge den første plads i finalen, mens den anden plads gik til Faith Kakembo, der i år deltager for anden gang. Og endelig blev der reserveret plads i semifinalen (tidligere Andra Chancen), til Lisa Miskovsky, der også er med for anden gang, samt debutanten Cazzi Opeia.

Dermed blev der ikke plads videre i konkurrencen til veteranen Linda Bengtzing, der i år prøvede lykken med sit bidrag nummer otte siden sin debut i 2005.

Anders Bagge i tårer. Til højre jubler han og Faith Kakembo over to finalepladser i Mello 2022.
Foto: Aftonbladet.se

Det samlede program for Melodifestivalen 2022 ser således ud: 05.02.2022 / Delfinale I (Avicii Arena)
12.02.2022 / Delfinale II (Avicii Arena)
19.02.2022 / Delfinale III (Avicii Arena)
26.02.2022 / Delfinale IV (Friends Arena)
05.03.2022 / Semifinale(Friends Arena)
12.03.2022 / Melodifestivalen finale(Friends Arena)

Næste lørdag, samme tid men et andet sted, nemlig i Friends Arena; startfeltet består af: • Higher Power - Anna Bergendahl
• Till Our Days Are Over - Lillasyster
• Synd om dig - Malin Christin
• La Stella - Tenori
• In i dimman - MEDINA
• The End - Angelino
• Run To The Hills - Klara Hammarström


Sverige i Eurovision Song Contest
Sverige debuterede i Eurovision Song Contest i 1958 og har i alt været med 60 gange. Det er blevet til hele seks førstepladser tilligemed et utal af top-ti placeringer. Seneste triumf var som bekendt i 2015 i Wien, hvor Måns Zelmerlöv vandt med sangen 'Heroes'.

I 2021 blev det til en lidt skuffende 14. plads i Rotterdam for Tusse med sangen 'Voices'

Se alle Sveriges bidrag gennem tiderne her...

Links: Sverige

Opdateret d. 19.2.2022