Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
|
| Oscar Zia er gennemgående vært i Melodifestivalen 2022 |
Hvem skal træde i Tusses fodspor og repræsentere Sverige i Torino?
Otte artister kæmper om fire pladser i Melodifestival finalen
|
|
Dato: 4. marts 2022
Kilde: svt.se/melodifestivalen
|
Lørdag fortsætter broderfolket årets rejse mod finalen næste lørdag. 28 artister kæmper over seks uger om trofæet 'Sångfågeln' og dermed retten til at forsvare de blå-gule farver i Torino i maj måned. Denne lørdag er vi nået til semifinalen i Melodifestivalen, hvor de sidste fire pladser i finalen skal fordeles.
Otte bidrag har over de seneste fire uger tilkæmpet sig en plads i semifinalen (tidligere Andra Chansen) i Melodifestivalen 2022. Lørdag aften vil fire af dem gå videre til finalen næste lørdag, mens det er slut for de øvrige fire.
Semifinalen afholdes i Friends Arena med Oscar Zia som vært.
Læs også: Oscar Zia vært for Melodifestivalen 2022
Læs også: Startrækkefølgen for Melodifestivalen 2022
Otte bidrag kæmper altså lørdag om to x to pladser i finalen. Der dystes i disse to grupper, og de to bidrag med flest stemmer i hver gruppe går til finale:
Gruppe A
• My Way - Tone Sekelius
• Suave - Alvaro Estella
• Hallabaloo - Danne Stråhed
• Higher Power - Anna Bergendahl
|
Gruppe b
• Som du vill - THEOZ
• Best to Come - Lisa Miskovsky
• Till Our Days Are Over - Lillasyster
• I Can´t Get Enough - Cazzo Opeia
|
Du kan se alle 28 bidrag her...
Tidligere vinder er med igen
På startlisten finder vi en enkelt tidligere vinder af Melodifestivalen, nemlig Anna Bergendahl, der i 2010 repræsenterede Sverige i Eurovision i Oslo med sangen This Is my Life. I Eurovision gik det knap så godt, da Sverige for første og hidtil eneste gang ikke gik i finale det år. Anna deltager i år i Melodifestivalen for fjerde gang, efter at hun vendte tilbage i 2019 (nummer ti) og 2020 (nummer tre).
Blandt lørdagens deltagere finder vi yderligere en række gengangere fra tidligere år:
Rockbandet Lillasyster og Alvaro Estrella deltog begge i 2021, hvor de mødtes i Andra Chansen; her vandt Alvaro Estrella, der efterfølgende blev nummer 10 i finalen. Estralle deltog også i 2014 og 2020.
Og endelig Lisa Miskovsky, der er med for anden gang efter debuten i 2012, hvor hun blev nummer 9 i finalen.
Som altid kan du følge Melodifestivalen på SVT Play her...
Nu kör vi!
Det samlede program for Melodifestivalen 2022 ser således ud:
05.02.2022 / Delfinale I (Avicii Arena)
12.02.2022 / Delfinale II (Avicii Arena)
19.02.2022 / Delfinale III (Avicii Arena)
26.02.2022 / Delfinale IV (Friends Arena)
05.03.2022 / Semifinale(Friends Arena)
12.03.2022 / Melodifestivalen finale(Friends Arena)
Opdateret d. 5.3.2022