Irhan bag trommerne gjorde det igen - fuld gevinst ved Melodi Grand Prix 2022
Otte sange var med i startfeltet, da dansk Melodi Grand Prix blev afviklet lørdag aften i Jyske Bank Boxen i Herning, her med de tre super-finalister med fed skrift:
• Patrick Dorgan - Vinden suser ind Efter første afstemningsrunde gik top tre videre til super-finalen - og det blev altså Conf3ssions, REDDI og duoen Josie & Jack, der snuppede de tre pladser. Som noget nyt kunne man allerede begynde at stemme fra mandag den 28. februar. Og disse tidlige stemmer, alene baseret på radio-udgaven af de otte sange, gav faktisk en plads i superfinalen til Fuld effekt i stedet for Josie & Jack - men da aftenens stemmer fra henholdsvis DR's grandprix-app og sms-stemmerne blev talt med, måtte de fire rappere overlade den tredje finaleplads til REDDI. I super-finalen var alle tælleværk nulstillet, så det kun var aftenens nye sms- og app-stemmer der talte med. På forhånd var Conf3ssions udpeget som den helt store favorit af både bookmakere, fans og målt på antallet af spotify-streaminger. Men på aftenen var det så afgjort de fire piger i REDDI der kom bedst ud over scenekanten og dermed hev sejren i land. Vindersangen er skrevet af Ihan Haydar, Siggy Savery, Julia Fabrin, Chief 1 og Remee Jackman. Det er fjerde gang at Chief 1 vinder det danske grandprix som sangskriver, og det er anden gang at Ihan Haydar bag trommerne er med til at vinde danske Melodi Grand Prix. Det gjorde hun også i 2012 sammen med Saluna Samay. Vinder-gruppen består af danske Ihan og Siggy samt svenske Agnes og Ida.
|