Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
|
| Alvan & Ahez klar til Eurovision Song Contest 2022 for Frankrig |
Eurovision France, c’est vous qui décidez!
Klar til Torino: Det blev Alvan & Ahez og Fulenn for Frankrig
|
|
Dato: 7. marts 2022
Kilde: eurovision.tv
|
Alvan & Ahez vandt Eurovision France ‘C’est Vous Qui Décidez’ og vil repræsentere Frankrig ved Eurovision Song Contest 2022 med sangen “Fulenn”. Både den internationale jury og de franske tv seere havde Alvan & Ahez i top i afstemningen.
Eurovision France: ‘C’est Vous Qui Décidez’ 2022 blev afviklet lørdag aften i Paris med Stéphane Bern og Laurence Boccolini som værter.
Der deltog 12 bidrag i den franske finale:
- Alvan & Ahez – Fulenn
- Cyprien Zeni – Ma famille
- Elia – Téléphone
- Elliott – La tempête
- Hélène in Paris – Paris mon amour
- Joan – Madame
- Joanna – Navigateur
- Julia – Chut
- Marius – Les chansons d’amour
- Pauline Chagne – Nuit Pauline
- Saam – Il est où ?
- SOA – Seule
Efter første afstemningsrunde havde de franske tv seere sendt fem bidrag videre til finalen (markeret med fed). Og efterfølgende gav juryen et wildcard til Cyprien Zeni. I den endelige afstemning var der ingen tvivl, da både juryen og de franske tv seere gav top points til Alvan & Ahez og sangen Fulenn, der dermed skal repræsentere Frankrig i Eurovision 2022 i maj måned i Torino.
Alvan & Ahez – “Fulenn” (Spark) 222 points (102 + 120)
Pauline Chagne – “Nuit Pauline” (Night of Pauline) 172 points (72 + 100)
SOA – “Seule” (Alone) 140 points (60 + 80)
Marius – “Les chansons d’amour” (Love songs) 120 points (80 + 40)
Cyprien Zeni – “Ma famille” (My family) 94 points (74 + 20)
Elliott – “La tempête” (The storm) 92 points (32 + 60)
Sangen er skrevet af Marine Lavigne og Alvan Morvan Rosius og er med breton'sk tekst, sproget der tales i Bretagne. Bretonerne er Bretagnes indfødte befolkning, men de er selv indvandrere, som har overtaget landet fra de første, keltiske gallere. I dag kan man ikke sige med sikkerhed, om det bretonske sprog kun er indvandrernes, eller om der er sket en blanding med det galliske sprog.
Alvan & Ahez
Gruppen Ahez består af Marine Lavigne, Sterenn Diridollou og Sterenn Le Guillou. Sammen med Alvan Morvan Rosius repræsenterer de Frankrig i Eurovision 2022. Gruppen er sammensat til lejligheden, efter at Alvan og Marine sammen skrev sangen, der fortæller den bretonske legende om en ung kvinde der frigør sig selv fra samfundets normer ved at danse om natten badet i lyset fra et bål.
Opdateret d. 7.3.2022