Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Circus Mircus præsenterer deres sang til Eurovision Song Contest 2022

Sort skærm fra Circus Mircus, da de præsenterede deres Eurovision bidrag
Lock Me In: Circus Mircus præsenterer deres sang til Torino


Dato: 10. marts 2022
Kilde: eurovision.tv
Circus Mircus har frigivet sangen “Lock Me In”, der er det bidrag de vil repræsentere Georgien med i Eurovision Song Contest 2022 i Torino i maj måned. Det sker dog med en sort skærm i protest mod den russiske invasion i Ukraine.

Frigivelsen af den georgiske sang skete altså tirsdag, én dag tidligere end oprindelig annonceret. Og da det så skete var det med en sort skærm i videoen, som en protest mod Ruslands krig mod Ukraine.

"Vi følte det forkert at frigive en så glad og farve fyldt video i tider som disse," lød det fra bandet.

Georgien i Eurovision Song Contest
Georgien debuterede i Eurovision Song Contest i 2007, hvor Sopho Kalvashi blev nummer 12 i finalen med 97 points. Landet har har to niendepladser i 2010 og 2011 som bedste resultater. De seneste fire gange er det imidlertid ikke lykkedes for Georgien at kvalificere sig til finalen. Senest blev Tornike Kipiani nummer 16 og næstsidst i semifinalen med sangen You.

Siden debuten har Georgien deltaget hvert eneste år - bortset fra 2009. Dette år havde Georgien valgt Stephane & 3G og sangen 'We don't wanna Put In'. På grund af en politisk tekst bad EBU Georgien om at skrive en ny sangtekst, men det nægtede man og blev derfor væk.

Se alle Georgiens bidrag gennem tiderne her...

Links: Georgien

Opdateret d. 10.3.2022