Eurovision Song Contest 2022 - NYHEDER
Sådan ser startrækkefølgen ud i semifinalerne i Eurovision Song Contest 2022

Danmark starter som nummer 12 i første semifinale i Eurovision Song Contest 2022
Torino 2022: Startrækkefølgen i semifinalerne på plads


Dato: 30. marts 2022
Kilde: eurovision.tv
Startrækkefølgen ved de to semifinaler i Eurovision 2022 er blevet fastlagt. Som det har været tilfældet de ni foregående år, er det showets producere der bestemmer rækkefølgen, dog er der som bekendt trukket lod om i hvilken halvdel af semifinalerne, hvert land skal deltage.

For et par måneder siden blev der trukket lod om, hvilken semifinale - og hvilken halvdel af semifinale feltet - de dengang 36 semifinalelande skal deltage i. Efter at Rusland er blevet udelukket er der 35 lande tilbage, og nu har de italienske producere så foretaget den endelige fordeling af startrækkefølgen i de to semifinaler, der afvikles den 10. og 12. maj i Torino.

Læs også: Danmark er i anden halvdel af semifinale I

Danmark blev i den oprindelige lodtrækning placeret i anden halvdel af semifinale I, og nu ligger det altså fast, at REDDI med sangen The Show starter som nummer tolv, umiddelbart efter Kroatien og før Østrig.


REDDI starter som nummer 12 i første semifinale

Det er ved lodtrækning bestemt, at Frankrig og Italien vil stemme i semifinale I, mens Tyskland, Spanien og Storbritannien vil stemme i semifinale II.

Startrækkefølgen i Den Store Finale lørdag den 14. maj vil ligeledes blive besluttet af de italienske producere, efter at de to semifinaler er afviklet den 10. og 12. maj 2022. Beslutningen vil ske på baggrund af en lodtrækning der bestemmer, om de kvalificerede lande skal deltage i første eller anden halvdel af finalen.

Det er, ligeledes ved lodtrækning, afgjort at Italien som værtsland skal starte som nummer 9 i Den Store Finale.

Eurovision Song Contest 2022
Den 66. udgave af Eurovision Song Contest finder sted den 10., 12. og 14. maj 2022. Konkurrencen afholdes i Torino, Italien, og bliver produceret af den italienske tv station RAI.

  • Arena: Pala Olimpico, Torino, Italien
  • Antal deltagere: 40
  • Semifinale 1: 10. maj 2022 – 17 deltagere: De ti bedste kvalificerer sig til den store finale
  • Semifinale 2: 12. maj 2022 – 18 deltagere: De ti bedste kvalificerer sig til den store finale
  • Grand Final: 14. maj 2022 – 25 deltagere: Big-5 (Tyskland, Spanien, Frankrig, Italien og Storbritannien) samt de 10 bedste fra semifinale I og de ti bedste fra semifinale II
  • Links: Eurovision Song Contest

    Opdateret d. 30.3.2022