Sverige og Cornelia Jacobs klar til finale i Eurovision Song Contest 2022
Efter semifinale 2: Startfeltet klar til Eurovision Song Contest 2022 Torino 2022: Årets 25 finalister klar til lørdagens finale
Dato: 13. maj 2022
Kilde: eurovision.tv
Torsdag aften fik vi afviklet den anden semifinale i Eurovision Song Contest, hvor de sidste ti finalepladser blev fordelt. Atten bidrag deltog, og med Finlands og Sveriges kvalifikation bliver det en perfekt nordisk finale i 2022. Bortset fra Danmark altså, der som bekendt måtte konstatere, at det for andet år i træk ikke blev til en plads i finalen.
Ud af de atten deltagende bidrag i den anden semifinale kvalificerede disse ti sange sig til finalen:
Belgien: Jérémie Makiese – “Miss You”
Tjekkiet: We Are Domi – “Lights Off”
Azerbaijan: Nadir Rustamli – “Fade to Black”
Polen: Ochman – “River”
Finland: The Rasmus – “Jezebel”
Estland: Stefan – “Hope”
Australien: Sheldon Riley – “Not the Same”
Sverige: Cornelia Jakobs – “Hold Me Closer”
Rumænien: WRS – “Llámame”
Serbien: Konstrakta – “In corpore sano”
Det betyder at følgende lande er ude af konkurrencen: Israel, Georgien, Malta, San Marino, Cypern, Irland, Nord Makedonien og Montenegro.
Mest overraskende var vel, at Tjekkiet klarede skærene til finalen, mens Cypern blev efterladt i semifinalen.
For dem der går op i detaljer, kan vi også konstatere, at:
- Polen og Rumænien er tilbage i finalen for første gang siden 2017
- Israel misser finalen for første gang siden 2014
- Cypern misser finalen for første gang siden 2013
- Irland og Nord Makedonien misser finalen for tredje år i træk
- Montenegro har ikke kvalificeret sig siden 2015
- Georgien har ikke kvalificeret sig til finalen siden 2016
Efter gårsdagens semifinale er hele finalefeltet på plads, og natten til fredag afslørede EBU og RAI startrækkefølgen i lørdagens finale: