Der var historisk stor seer-opbakning til Ukraine, der vandt Eurovision 2022
Efter at juryens stemmer var afsløret, lå Ukraine som nummer fire med 192 points; Storbritannien lå nummer 1 med 283 points, mens der var henholdsvis 258 og 231 points til Sverige og Spanien på de næste pladser. Og så kom altså tele-stemmerne, hvor Ukraine stort set ryddede bordet. Moldova fik overraskende andenpladsen i tele-afstemningen (239 points), mens Spanien (228), Serbien (225) og Storbritannien (183) tog de næste placeringer.
Der var 12 points til Ukraine fra 28 af de 39 lande (deriblandt Danmark), og dermed fik Kalush Orcestra den største seer-opbakning nogensinde i Grand Prix-historien. At det længe alligevel var spændende skyldtes den forudgående juryafstemning, hvor lande som Storbritannien og Spanien efter årtier med dårlige resultater pludselig kunne gøre sig gældende. Britiske Sam Ryder vandt som nævnt juryafstemningen foran Sverige og Spanien. Her endte Ukraine dog som nummer 4, og derfor blev den samlede sejr altså i dén grad overvældende. Den samlede top ti placering ser således ud, med seer- og jurystemmer i parantes:
1. Ukraine: 631 points (439 + 192)
Nordens bedste bud kom som ventet atter fra Sverige, hvor Cornelia Jakobs scorede en samlet 4. plads med 'Hold Me Closer'. Norges Subwoolfer scorede en pæn tiendeplads samlet, mens Finland og Island endte noget længere nede i rækkerne.
Links: Eurovision Song Contest Opdateret d. 15.5.2022 |