Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Noa klar til Eurovision Song Contest 2023 for Israel

Skal, skal ikke? Israels valg af artist til Eurovision 2023 endeligt bekræftet
Endelig aftale mellem Noa og KAN om Eurovision deltagelse


Dato: 10. august 2022
Kilde: eurovision.tv
Siden den 21-årige Noya Kirel tilbage i starten af juli måned blev annonceret som KAN's favorit til at blive Israels repræsentant ved Eurovision Song Contest, har der været usikkerhed om, hvorvidt dette rent faktisk ville blive virkelighed. Nu ser alle usikkerheder dog ud til at være afklaret.

I starten af juli måned meddelte israelsk tv KAN, at man ville lade Noa Kirel repræsentere Israel i Eurovision 2023. Det skete i intern konkurrence med 77 andre artister, der blev foreslået til KAN's Eurovision Kommité som Israels repræsentant. Men i et efterfølgende interview slog Noa fast, et der ikke var indgået en endelig aftale, hvilket gjorde at hendes deltagelse blev betragtet som usikker.

Læs også: Den første artist til Eurovision Song Contest 2023 er valgt

Nu ser alle usikkerheder dog ud til at være afklaret. På et pressemøde i dag bekræftede Noa således, at hun har sagt Ja Tak til tilbudet om at repræsentere Israel i Eurovision Song Contest i Storbritannien 2023.

I mandags udtalte Noa i et interview, at hun havde fremsat en række krav i forbindelse med sin eventuelle deltagelse i Eurovision 2023, herunder indflydelse på processen omkring at skrive og udvælge sit Eurovision bidrag.

Efter den endelige aftale nu er på plads, vil Noa's team i smarbejde med KAN arbjde videre med planerne om det israelske bidrag til Eurovision 2023. I løbet af efteråret vil der komme yderligere detaljer; KAN har således ønsket at afholde en 'national finale' med tre eller fire bidrag, alle fremført af Noa, hvorefter en jury og de israelsk tv-seere skulle vælge det endelige bidrag til Eurovision 2023. Hvorvidt det bliver tilfældet vil fremtiden vise.

Noa'a seneste hit Thought About That fra februar 2022

Ifølge Eran Suissa, der er underholdnings korrespondent for Israel Hayom, skulle “Toy” sangskriver Doron Medalie være blevet kontaktet af Noa Kirel’s team om at deltage på holdet som sangskriver.

Noa
21-årige Noya Kirel - bedre kendt under kunstnernavnet Noa Kirel - er en israelsk sanger, skuespiller og tv-vært. Hun udgav sin debut single “Medabrim” i 2015 og snart efter blev denne fulgt op af flere andre succesfulde singler, herunder hendes første engelsk-sprogede udgivelser, singlen “Drum” i 2019. Hun har vundet MTV Europe Music Awards for det bedste israelske nummer mellem 2017 og 2020, og har også leveret titelsangen til Miss Universe Israel i 2021.

Hendes bidrag til Eurovision 2023 vil blive fundet på et senere tidspunkt næste år.

Israel i Eurovision Song Contest
Israel debuterede i Eurovision i 1973, og har i alt deltaget 43 gange. Det er blevet til fire sejre, nemlig i 1978 og 1979 med A-ba Ni-bi og Hallelujah, i 1998 med Dana International og Diva og seneste sejr i 2018 hvor Netta vandt med TOY.

I 2019 på hjemmebane i Tel Aviv blev det til en skuffende 23. plads til Kobi Marimi og sangen Home. Og senest i Torino i 2022 blev Michael Ben David nummer 13 i semifinalen med sangen I.M.

Se alle Israels bidrag gennem tiderne her...



Links: Israel

Opdateret d. 28.9.2022