Portugal vælger Nicolas Alves til Junior Eurovision 2022
Nicolas Alves blev født i Storbritannien, før han sammen med familien flyttede til Portugal som 10-årig. Han blev nummer to i den seneste udgave af Voice Kids Portugal, men da vinderen Maria Gil ikke kunne deltage i Junior Eurovision, da hun bliver 15 år i december måned, blev Nicolas udvalgt til at repræsentere Portugal i Yerevan. Hvilken sang Nicolas tager med til Yerevan bliver besluttet på et senere tidspunkt. Opdateret 7. november: Nicolas har uploadet sit bidrag 'Anos 70' Her kan du se Nicolas optræde i Voice Kids Portugal med sangen Beggin':
Med valget af Nicolas Alves er Portugal det tredje land, der vælger deres artist til Junior Eurovision 2022. Tidligere har Georgien valgt Mariam Bigvava som vinder af deres lokale talentkonkurrence Ranina, mens Nord Makedonien udpegede Lara Trpceska og Irina Davidovska efter en åben audition i Makedonska radio-televizija MRT Studier i Skopje. Junior Eurovision Song Contest 2022 afvikles den 11. december i Karen Demirchyan Sports og Concert Complex i Yerevan, Armenien. Dette bliver anden gang at Yerevan og Karen Demirchyan lægger arena til konkurrencen, idet de tidligere var værtsby i 2011. Indtil videre har 16 lande udtrykt deres interesse i at deltage i konkurrencen. Du kan se den samlede liste over deltagere i Junior Eurovision Song Contest 2022 her... Junior Eurovision 2022 Opdateret d. 7.11.2022 |