Hvem skal efterfølge STEFAN for Estland i Eurovision Song Contest?
I Estland forsøgte man sig med et noget udvidet koncept i Eesti Laul 2022, hvor hele 40 sange skulle via fire kvartfinaler og to semifinaler, inden 10 sange var klar til årets finale. Nu er man tilbage til det gammelkendte koncept, hvor tyve sange alene skal igennem to semifinaler inden finalen. Fra hver semifinale vil seks bidrag kvalificere sig til finalen. Estiske såvel som udenlandske sangskrivere har frist til den 20. oktober til at indsende deres forslag til et estisk bidrag; herefter vil en jury med musik-professionelle udvælge deltagerne i semifinalerne. De tyve bidrag vil blive afsløret den 4. december 2022.
Links: Estland Opdateret d. 28.9.2022 |