Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
37 lande har bekræftet deres deltagelse i Eurovision 2023 i Liverpool

EBU har i dag frigivet listen over de deltagende lande i Eurovision 2023
37 lande vil deltage i Eurovision Song Contest i Liverpool


Dato: 20. oktober 2022
Kilde: eurovision.tv
Offentlige tv-stationer fra 37 lande vil deltage i Eurovision Song Contest 2023, når verdens største live musik event bliver afholdt i Liverpool Arena i maj måned næste år. Det er det laveste antal siden København i 2014.

Den 67. udgave af Eurovision Song Contest 2023, der bliver afholdt og organiseret af European Broadcasting Union (EBU) og BBC på vegne af vinderen af Eurovision 2022 Ukraine, vil finde sted i Liverpool Arena den 9., 11. og 13. maj 2023. Og i dag kom så den endelige liste over de lande, der vil deltage.

37 deltagende lande er det laveste antal, siden konkurrencen i 2014 blev afholdt i B&W Hallerne på Refshaleøen København. I forhold til sidste år, hvor 40 lande deltog i Torino, har tre lande meldt fra, nemlig Bulgarien, Nord Makedonien og Montenegro. Før i dag havde 34 lande meldt sig under Eurovision-fanerne. Der var til det sidste tvivl om tre lande, nemlig Armenien, Moldova og Tjekkiet, men de var altså alle tre på dagens liste fra EBU.

Her finder du de 37 lande, der deltager i Liverpool i maj måned.
Her finder du antal deltagere for hvert år...



Links: Eurovision Song Contest

Opdateret d. 20.10.2022