Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
20 artister kæmper om den estiske billet til Eurovision Song Contest 2023

Estland fortsætter forberedelserne til Eesti Laul 2023
Tyve artister klar til to semifinaler i Estlands lokale grandprix


Dato: 4. november 2022
Kilde: esctoday.com
ERR har frigivet navn og sangtitel på de 20 bidrag der skal dyste i Eesti Laul 2023 om retten til at forsvare Estlands blå-sorte-hvide farver i Eurovision Song Contest i Liverpool. Sangene frigives fredag den 2. december kl. 19:00.

Efter at Sissi mandag aften blev afsløret som en af deltagerne i Eesti Laul semifinale, har tv stationen tirsdag og onsdag aften afsløret hele startfeltet. I alt 20 bidrag skal dyste om 12 pladser i finalen, der for første gang siden 2016 ikke skal afvikles i Saku Suurhall men i Tondirabe Ice Hall. Der er finale lørdag den 11. februar 2023..

Her er de tyve bidrag der deltager i Eesti Laul 2023:

Sissi – “Lighthouse”
Wiiralt & Ultima Thule – “Salalik”
Carlos Ukareda – “Whiskey Won’t Forget”
Alika – “Bridges”
JANEK – “House of Glass”
Ellip – “Pretty Girl”
Kaw – “Valik”
Andreas – “Why Do You Love Me”
Meelik- “Tuju”
Elysa – “Bad Philosophy”

m els – “So Good At What You Do”
Robin Juhkental – “Kurbuse matused”
Neon Letters & Maiko – “Tokimeki”
Bedwetters – “Monsters”
Anett x Fredi – “You Need to Move On”
OLLIE – “Venom”
Linalakk & Bonzo – “Aeg”
MERLYN – “Unicorn Vibes”
MIA – “Üks samm korraga”
Inger – “Awaiting You”

Startfeltet er en god blanding af tidligere deltagere i Eesti Laul og nye og håbefulde artister:

Robin Juhkental er den eneste i startfeltet, der har tidligere Eurovision erfaring; han var nemlig en del af Malcolm Lincoln, der vandt Eesti Laul i 2010 med sangen Siren, der blev nummer 14 i semifinalen i Oslo. Senere deltog han igen i både 2012 og 2015 med henholdsvis Malcolm Lincoln og The Big Bangers.

Den første afslørede artist Sissi har deltaget to gange tidligere, nemlig i 2019 og 2021, hvor hun blev henholdsvis nummer fire og to. Wiiralt fra Wiiralt & Ultima Thule var også med to gange, nemlig i 2021 og 2022, og det samme var Meelik (2012 og 2013), Inger (2019 og 2020) og Elysa (2015 og 2022).

Endelig deltog Anett & Fredi i Eesti Laul 2020.

Som tidligere nævnt er finalen i år flyttet fra Saku Suurhall til Tondirabe Ice Hall. Og også de to semifinaler afvikles i år på en ny adresse; det sker i Viimsi Artium i byen Viimsi, der ligger nord for Tallin. Det er første gang siden 2019, at semifinalerne ikke afholdes i hovedstaden.

De tyve bidrag bliver frigivet og altså spillet første gang den 2. december 2022.

Det samlede program for Eesti Laul 2023 ser således ud: 02.12.2022 - Sange frigives
12.01.2023 - Semifinale 1
14.01.2023 - Semifinale 2
11.02.2023 - Eesti Laul 2023 finale

Estland i Eurovision Song Contest
Estland har deltaget i Eurovision Song Contest 27 gange siden debuten i 1994. Det bedste resultat opnåede Estland i 2001 i København, hvor de vandt konkurrencen med Tanel Padar/Dave Benton/2XL og sangen ‘Everybody‘.

Senest i Torino fik STEFAN og sangen Hope en 13. plads i finalen. Siden semifinaler blev indført i 2004 har Estland været i finalen otte ud af 18 gange.

Se alle Estland bidrag gennem tiderne her...



Links: Estland

Opdateret d. 2.12.2022