Her er værterne for Junior Eurovision 2022
Det er bestemt ikke novicer i Eurovision sammenhæng, der har fået overdraget værtstjansen. Iveta repræsenterede Armenien i Eurovision 2016 med sangen “LoveWave”, Garik skrev bidraget der endte i top fem i Eurovision 2014, og den yngste Karina Ignatyan repræsenterede Armenien i Junior Eurovision i 2019 med “Colours of your Dream”.
Junior Eurovision 2022 - Mød værterne Iveta Mukuchyan er født i Yerevan men som barn flyttede familien til Hamborg i Tyskland. Hun endte som nummer fem i den fjerde sæson af Hay Superstar i 2009 og deltog også i den anden sæson af The Voice of Germany i 2012. I 2016 repræsenterede hun så Armenien i Eurovision 2016 med nummeret “LoveWave”, der endte som nummer syv i finalen. Garik Popoyan blev født i Gyurmi i det nordvestlige Armenien. Han startede sin karriere som medlem af komedie showet 32 Atam club fra 2007 til 2010, og senere dukkede han op i showet Vitamin Club. Han deltog også i komedie dramaet “Stone Cage” og han var dommer i Hay Superstar og i The Voice of Armenia. Han er den ene halvdel af duoen Garik & Sona, der er bedst kendt for deres 2017 sang “Lusin”. Og så har Garik skrevet to Armenske Eurovision bidrag, nemlig “Not Alone” (2014) og “Walking Out” (2019). Karina Ignatyan stammer fra Kaluga i Rusland, hvor hun er født i 2006 af armenske forældre. Hun har deltaget i et utal af sang konkurrencer som f.eks. New Wave Junior. I 2019 repræsenterede hun så Armenien i Junior Eurovision 2019 med “Colors of Your Dream”, der blev nummer ni i konkurrencen. Junior Eurovision 2022 Opdateret d. 19.11.2022 |