Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Ti bidrag til Ukraines Vibdir 2023 frigives i dag

Hvem skal repræsentere sidste års Eurovision vinder i Liverpool i maj måned?
Ti ukrainske bidrag til Vibdir 2023 startfelt frigivet i dag


Dato: 1. december 2022
Kilde: eurovoix.com
De ti sange der skal deltage i Vibdir 2023, det lokale ukrainske grandprix, blev i dag frigivet på YouTube og Facebook. Samtidig blev der trukket lod om startrækkefølgen i finalen, der afholdes den 17. december.

Den ukrainske delegationsleder præsenterede i dag de ti bidrag til Vibdir 2023, hvorfra vinderen vil repræsentere Ukraine i Eurovision 2023 i Liverpool. Præsentationen fandt sted i dag kl. 12:00 dansk tid fra Media Center Ukraine i Kyiv.

Startrækkefølgen af de ti bidrag blev:

  1. Mosesi – I’m Not Alone
  2. OY sound system – oh jam
  3. DEMCHUK – Alive
  4. Jerry Heil – WHEN GOD SHUT THE DOOR
  5. FIINKA – Dovbush
  6. KRUT – Koliskova
  7. Tember Blanche – I’m Home
  8. Angelina – Stronger
  9. 2TONE – The Flower
  10. TVORCHI – Heart Of Steel

Klik her for YouTube playlist...

Jerry Heil var ikke tilstede ved lodtrækningen, da hun var i USA, men hun var med på et videolink.

Du kan overvære lodtrækning om startrækkefølgen her (præsentation start: 01:15, lodtrækning fra 20:30):

Den ukrainske finale afholdes som bekendt den 17. december i Maidan Nezalezhnosti metro station, der fungerer som beskyttelsesrum under konflikten med Rusland.

Læs også: Ti bidrag udvalgt til december måneds finale i Vibdir 2023

Ukraine i Eurovision Song Contest
Ukraine er et af de allermest succesfulde deltagerlande i Eurovision Song Contest. Ukraine har deltaget 17 gange siden debuten i 2003; alle sytten gange har Ukraine kvalificeret sig til finalen, hvilket ingen anden nation har præsteret. Ukraine har opnået hele 11 placeringer i top-ti.

Heraf er Ruslana's sejr i 2004 med 'Wild Dances', Jamala's triumf i 2016 med '1944' og Kalusch Orchestra sejr i 2022 med 'Stefania' naturligvis toppen. Derudover er det også blevet til to andenpladser og en tredjeplads.

Se alle Ukraines bidrag gennem tiderne her...



Links: Ukraine

Opdateret d. 4.12.2022