Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Første aften i Festivali i Këngës 2022 blev afviklet mandag aften i Tirana

Mandag fik vi afviklet første del af Festivali i Këngës 2022
Albanien: Se video af de første 13 deltagere i Festivali i Këngës


Dato: 20. december 2022
Kilde: eurovisionworld.com
Mandag aften fik vi det første af fire afsnit af Albaniens Festivali i Këngës, og det gav os den første optræden af 13 af i de alt 26 bidrag, der er med i kampen om at repræsentere Albanien i Eurovision 2023. De sidste 13 artister vil fremføre deres bidrag i tirsdag under den anden aften af den albanske udtagelse.

Den traditionsrige og mytiske Festivali i Këngës, afvikles som bekendt over fire aftener her i december måned. På finaleaftenen torsdag finder vi ud af hvilket bidrag der skal forsvare de albanske farver i Liverpool i maj måned. Arbana Osmani er årets vært i festivalen, der afholdes i Kongres Paladset i Tirana, og hun førte os mandag aften igennem de første 13 af årets bidrag.

I modsætning til tidligere år havde RTSH besluttet, at vi ikke på forhånd har hørt de i alt 26 bidrag - ligesom i den italienske Sanremo Festival bliver sangene først afsløret på selve aftenen. De sidste 13 artister vil fremføre deres bidrag tirsdag aften.

Læs også: Festivali i Këngës finale torsdag den 22. december

Klik på sangtitlerne for at se video af bidragene:

Enxhi Nasufi – “Burrë”
Erma Mici – “Kozmosi i dashurisë”
Fabian Basha – “Një gotë”
Anduel Kovaçi – “Malli”
Fifi – “Stop”
Urban Band – “Në çdo hap”
2 Farm – “Atomike”
Sara Kapo – “Para teje”
Rezarta Smaja – “N’Eden”
Albina dhe familja Kelmendi – “Duje”
Serxhio Hajdini – “Vështirë”
Luna Causholli – “Jetën ta fal”
Rovena Dilo – “Motit”

RTSH har endvidere afsløret, at for allerførste gang vil den albanske repræsentant for Albanien til Eurovision Song Contest blive valgt alene via tv seernes stemmer. En jury vil stemme om vinderen af festivalen, men juryens stemmer vil ikke indgå i valget af den artist, der vil rejse til Liverpool i maj måned næste år.

Det samlede program for Festivali i Këngës ser såleder ud: 19.12.2022 Festivali i Këngës 1
20.12.2022 Festivali i Këngës 2
21.12.2022 Festivali i Këngës 3
22.12.2022 Festivali i Këngës Finale

Albanien i Eurovision Song Contest
Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden debuten i 2004, hvor Anjeza Shahini blev en flot nummer syv med 'The Image Of You'. Eurovision 2023 i Liverpool bliver således 19. gang at Albanien stiller op. Deres bedste resultat opnåede de i 2012, hvor Rona Nishliu fik en velfortjent femteplads med bidraget 'Suus'.

Senest lykkedes det ikke for Ronela Hajati at sikre sig en finaleplads i Torino, da hendes sang Sekret blev nummer 12 i semifinalen.

Se alle Albaniens bidrag gennem tiderne her...

Arbana Osmani er årets vært for Festivali i Këngës



Links: Albanien

Opdateret d. 20.12.2022