Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Albina & familja Kelmendi vandt seer-afstemningen i Festivali i Këngës og

Torsdag fik vi afviklet finalen i Festivali i Këngës 2022
Albina repræsenterer Albanien i Eurovision 2023 i Liverpool


Dato: 22. december 2022
Kilde: eurovisionworld.com
Torsdag aften fik vi afviklet finalen i Albaniens Festivali i Këngës, og dermed har vi fundet Albaniens bidrag til Eurovision Song Contest 2023. Det bliver Albina & familja Kelmendi, der rejser til Liverpool i maj måned med sangen Duje. Elsa Lila vandt juryafstemningen med sangen Evita.

Den traditionsrige og mytiske Festivali i Këngës fandt sin afslutning torsdag aften, hvor Elsa Lila vandt juryafstemningen med sangen “Evita” og dermed blev kåret som vinder af Festivali i Këngës - men billetten til Liverpool i maj måned gik til vinderen af seer-afstemningen, nemlig Albina & familja Kelmendi og sangen Duje.

Sangen Duje er komponeret af Enis Mullaj, mens Eriona Rushiti har skrevet teksten. Der er tradition for at albanske bidrag gennemgår gennemgribende ændringer inden Eurovision, men om det også bliver tilfældet denne gang vides ikke. For en gangs skyld skal længden ikke beskæres.

Der deltog ialt 21 bidrag i torsdagens finale.

Deltagerne i finalen:
Enxhi Nasufi – “Burrë”
Erma Mici – “Kozmosi i dashurisë”
Fabian Basha – “Një gotë”
Fifi – “Stop”
Urban Band – “Në çdo hap”
2 Farm – “Atomike”
Rezarta Smaja – “N’Eden”
Albina & familja Kelmendi“Duje”
Serxhio Hajdini – “Vështirë”
Rovena Dilo – “Motit”
Melodajna Mancaku – “Gjysma e zemrës sime”

Gjergj Kaçinari – “Dje”
Franc Koruni – “Në pritje”
Petrit Çarkaxhiu – “Emri yt mirësi”
Elsa Lila – “Evita”
Gent Hoxha – “Ajër”
Evi Reçi – “Ma kthe”
Manjola Nallbani – “Dua”
Lynx – “Nëse ke besim”
Alban & Lore – “Melodi”
Vanesa Sono – “Aroma jonë”

Juryens priser gik til: Best Newcomer/Alternative: Erma Mici – “Kozmosi I Dashurisë”
Best Overall Career: Rovena Dilo – “Motit”
3rd Place: 2 Farm – “Atomike”
2nd Place: Albina & Familja Kelmendi – “Duje”
1st Place: Elsa Lila – “Evita”

Albanien i Eurovision Song Contest
Albanien har deltaget i Eurovision Song Contest hvert år siden debuten i 2004, hvor Anjeza Shahini blev en flot nummer syv med 'The Image Of You'. Eurovision 2023 i Liverpool bliver således 19. gang at Albanien stiller op. Deres bedste resultat opnåede de i 2012, hvor Rona Nishliu fik en velfortjent femteplads med bidraget 'Suus'.

Senest lykkedes det ikke for Ronela Hajati at sikre sig en finaleplads i Torino, da hendes sang 'Sekret' blev nummer 12 i semifinalen.

Se alle Albaniens bidrag gennem tiderne her...

Arbana Osmani var årets vært for Festivali i Këngës



Links: Albanien

Opdateret d. 23.12.2022