ERT har afsløret de syv bidrag, der er med i kampen om billetten til Liverpool
Ud af 106 indsendte bidrag, har den græske tv station ERT nu udvalgt syv bidrag, der fortsat er med i dysten om at repræsentere Hellas i Eurovision Song Contest 2023.
Det græske bidrag vil blive valgt internt i ERT blandt disse syv bidrag. Det sker med hjælp af en professionel jury og en jury bestående af 70 eurovision-fans, der onsdag mødtes for at bedømme bidragene. Vinderen af den bedømmelse og dermed Grækenlands bidrag til Eurovision 2023 i Liverpool, bliver offentliggjort i starten af januar måned. Læs også: Græske ERT vælger årets bidrag internt med hjælp fra fan-jury Blandt de syv bidrag finder vi Victor Vernicos Jørgensen, der er en 16-årige dansk-græker, som har en dansk far og en græsk mor og er født og opvokset i Athen. Victors bedstefar, Leif Juul Jørgensen, spillede klarinet professionelt i “The Danish Jazz Quartet” og “Theis Nygaards Jazz Orkester”. I oktober i år indsendte Victor sin ansøgning til den græske TV-station ERT med henblik på deltagelse i Eurovision Song Contest 2023. Han kan blive den yngste deltager nogensinde til at repræsentere Grækenland og drømmer om at blive den yngste mandlige vinder af Eurovision Song Contest.
Links: Grækenland Opdateret d. 4.1.2023 |