Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Semifinale-lodtrækning og overdragelses-ceremoni for Eurovision 2023 vil blive afviklet den 31. januar

AJ Odudu og Rylan vil være værter ved 'Host City Insignia Handover Ceremony'
Semifinale-lodtrækning afvikles i St. George’s Hall 31. januar


Dato: 11. januar 2023
Opd.: 30. januar 2023
Kilde: esctoday.com
BBC har annonceret, at den såkaldte Handover Ceremony for Eurovision 2023, der også inkluderer lodtrækning til de to semifinaler, vil blive afholdt i slutningen af indeværende måned. Det sker i St. George’s Hall den 31. januar med AJ Odudu og Rylan som værter.

Artiklen er opdateret den 30. januar med link til YouTube samt fordeling i fem bowler, se nederst...

Den såkaldte 'Host City Insignia Handover Ceremony' i forbindelse med Eurovision 2023, vil blive afviklet i den fornemme St. George’s Hall i Liverpool tirsdag den 31. januar kl. 20:00. Det meddelte BBC tirsdag, idet man samtidig afslørede at AJ Odudu og Rylan vil være værter ved begivenheden. AJ Odudu er en velkendt engelsk tv vært, der i Eurovision sammenhæng annoncerede stemmerne fra Storbritanniens jury ved Eurovision 2022. Rylan har været Storbritanniens kommentator ved Eurovision semifinaler siden 2018.

Du kan følge lodtrækningen live på YouTube den 31. januar kl. 20:00 her...

Begivenheden, der vil blive transmitteret live på såvel BBC Two som på den officielle Youtube kanal for Eurovision Song Contest, består traditionelt af to dele; i første del 'Host City Insignia Handover Ceremony' vil den foregående års arrangør officielt overdrage 'pligterne' til den nye arrangør. I denne del vil de to værter assistere Torinos borgmester Stefano Lo Russo, når han overdrager 'arrangementets nøgler, til Joanne Anderson, der er borgmester for Liverpool.

I forbindelse med lodtrækningen af de 31 deltagerlande i de to semifinaler, vil værterne få selskab af elever fra en lokal Liverpool skole, såvel som medlemmer af det ukrainske samfund i Storbritannien.

Den fornemme St. George’s Hall i Liverpool lægger rammer til den årlige 'Host City Insignia Handover Ceremony'

I selve semifinale-lodtrækningen vil det først blive afgjort, i hvilken af de to semifinaler de seks forhånds-kvalificerede lande (Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Storbritannien og Ukraine) vil kunne stemme.

I anden del af lodtrækningen vil de 31 lande, der skal deltage i semifinalerne, blive fordelt i de to semifinaler - og ydermere i enten den første eller den anden halvdel af disse. Som det har været tilfældet siden 2013 vil den nøjagtige start rækkefølge i de to semifinaler blive besluttet af arrangører på et tidspunkt i slutningen af marts måned.

Læs også: 37 lande vil deltage i Eurovision Song Contest i Liverpool

Som optakt til lodtrækningen vil de 31 semifinale-lande blive fordelt i fem eller seks bowler, for at forhindre at f.eks. alle de nordiske lande blive placeret i den samme semifinale.

Sidste år var Danmark således placeret i en bowle sammen med Sverige, Norge, Island, Finland og Australien, og kunne således maksimalt havne sammen med to af disse lande. Danmark endte i første semifinale sammen med Norge og Island. (I år er Estland tilføjet til denne gruppe)

Opdateret 30. januar med fordeling af 31 lande i fem bowler:

Bowle 1
Albanien
Østrig
Schweiz
Kroatien
Serbien
Slovenien
Bowle 2
Danmark
Australien
Finland
Island
Norge
Sverige
Estland
Bowle 3
Armenien
Azerbaijan
Georgien
Israel
Letland
Litauen
Bowle 4
Cypern
Grækenland
Irland
Malta
Portugal
San Marino
Bowle 5
Belgien
Tjekkiet
Holland
Moldova
Rumænien
Polen

AJ Odudu og Rylan bliver værter ved semifinale-lodtrækning og overdragelses-ceremoni den 31. januar



Links: Eurovision Song Contest

Opdateret d. 31.1.2023