Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
|
| 'Team Sopho' inden starten på det første live show i The Voice Georgia |
Hvem skal repræsentere Georgien i Eurovision 2023 i Liverpool? Fire artister elimineret i første liveshow i The Voice Georgia
I Georgien er man i fuld gang med at afvikle den femte udgave af 'The Voice Georgia'; første show blev afviklet den 8. december, og man planlægger finale lørdag den 4. februar. Vinderen vil repræsentere den kaukasiske stat i den 67. udgave af Eurovision Song Contest.
I den georgiske hovedstad Tbilisi var man efter seks indledende shows med auditions og dueller, torsdag nået til det første af fire live shows i The Voice Georgia, hvor de tilbageværende 24 artister skal dyste om retten til at forsvare den georgiske ære i Liverpool i maj måned.
De 24 tilbageværende deltagere var:
Team Dato |
Tsotne Barbakadze, Erekle Turkadze, Iru Khechanov, Irakli Kapanadze, Ekaterine Mdivani, Tako Kakalashvili |
Team David |
Giorgi Dataishvili, Gvantsa Kupatadze, Allegro, Giorgi Putkaradze, Ani Nozadze, Kakha Aslamazashvili |
Team Sopho |
Salome Tsintsadze, Lika Siradze, Tina Datikashvili, Sopho Batilashvili, Anastasia Vashakmadze, Mariam Toronjadze |
Team Stephane |
Likuna Tutisani, Saba Chachua, Dato Rusadze, Anka Tatarashvili, Nini Alisiani, Mariam Kokeladze, |
Got to be real med Anka Tatarashvili, der overlevede aftenens afstemning med 21,5% af stemmerne
I det første live show torsdag aften var det de tolv artister fra henholdsvis Team Sopho og Team Stephane, der skulle i ilden. Hvert team skulle reduceres fra seks til fire artister, og da stemmerne fra de georgiske tv-seere rullede ind, var der et par overraskelser i vente.
En af startfeltets mest populære artister, Sopho Batilashvili, måtte således se sig elimineret med en femteplads blandt 'Team Sopho' efter hendes udgave af “Stairway to Heaven”. Og i 'Team Stephane' kunne Dato Rusadze ånde lettet op ved at lande på en fjerdeplads med sin traditionelle georgiske ballade.
Læs også: GPB findes Georgiens Eurovision artist via The Voice Georgia
De to afstemninger endte altså ud med, at Sopho Batilashvili og Anastasia Vashakmadze fra Team Sopho samt Nini Alisiani og Mariam Kokeladze fra Team Stephane måtte forlade konkurrencen.
The Voice Georgia fortsætter næste torsdag, hvor det er de tolv artister i Team Dato og Team David der skal optræde og derefter afvente folkets dom.
Georgien i Eurovision Song Contest
Georgien debuterede i Eurovision Song Contest i 2007, hvor Sopho Kalvashi blev nummer 12 i finalen med 97 points. Landet har har to niendepladser i 2010 og 2011 som bedste resultater.
Efter fire forsøg i træk, hvor det ikke er lykkedes for Georgien at kvalificere sig til finalen, var der endelig lidt succes i 2022, hvor Circus Mircus med Lock Me In blev nummer 18 i finalen.
Siden debuten har Georgien deltaget hvert eneste år - bortset fra 2009. Dette år havde Georgien valgt Stephane & 3G og sangen 'We don't wanna Put In'. På grund af en politisk tekst om konflikten med Rusland bad EBU Georgien om at skrive en ny sangtekst, men det nægtede man og blev derfor væk.
Se alle Georgiens bidrag gennem tiderne her...
|
De fire dommere/coaches: Stephane Mgebrishvili, Sopho Toroshelidze, David Evgenidze og Dato Porchkhidze
Links:
Georgien
Opdateret d. 13.1.2023
|