Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Jessika, her sammen med Jenifer Brening i 2018, tager en tørn i Malta Eurovision igen i år

Hvem skal overtage Eurovision tjansen i Malta efter Emma Muscat?
Efter den tredje kvartfinale skal der findes 24 semifinalister


Dato: 28. januar 2023
Kilde: esctoday.com
Fredag aften afviklede Malta den tredje og sidste kvartfinale i deres lokale grandprix, der går under betegnelsen Malta Eurovision Song Contest. Fyrre bidrag er udvalgt blandt de indsendte sange, og der dystes over fem aftener, inden vinderen kåres den 11. februar.

Malta Eurovision Song Contest 2023 (MESC 2023) afvikles med tre kvartfinaler, en semifinale og en finale. I alt 40 bidrag er udvalgt blandt de indsendte bidrag, og 24 af disse vil kvalificere sig til semifinalen. Afstemningen om kvalifikation til semifinalen starter dog først når alle tre kvartfinaler er afviklet.

Her er startfeltet til den tredje og sidste kvartfinale i MESC 2023, der blev afviklet fredag aften:

  1. André - Broken Hill
  2. Bradley Debono - Blackout
  3. Cheryl Balzan - La La Land
  4. Chris Grech - Indescribable
  5. Dominic & Anna - Whatever Wind May Blow
  6. Giada - I Depend on You
  7. Greta Tude - Sound of My Stilettos
  8. Jake - Love You Like That
  9. James Louis - Dream
  10. Jessika - Unapologetic
  11. John Galea - Trailblazer
  12. Maria Christina - Our Flame
  13. Ryan Hili - In the Silence
  14. Stefan Galea - Heartbreaker

Kvartfinalerne bliver ikke sendt live, men er båndede på forhånd. De to værter Ryan og Josmar snakker med de deltagende artister i et intim-studie, og deres bidrag vises via allerede kendte videoklip.

I startfeltet denne fredag finder vi blandt andre Jessika Muscat, der i 2018 sammen med tyske Jenifer repræsenterede San Marino i Eurovision i Lissabon med sangen Who We Are. De nåede dog ikke frem til finalen, idet de blev nummer 17 i den anden semifinale.

Jessika har derudover deltaget i MESC hele 11 gange tidligere (debut 2008), med en syvendeplads til sangen "The Flame" i 2016 som bedste resultat.

Læs også: Anden delfinale i Malta Eurovision Song Contest afviklet

Efter aftenens kvartfinale bliver der igangsat en online afstemning, med start fredag den 3. februar. De 24 semifinalister afsløres umiddelbart inden semifinalen, der afholdes den 9. februar.

Malta i Eurovision Song Contest
Malta deltog første gang i Eurovision Song Contest i 1971 og har i alt deltaget 34 gange. Malta har stadig deres første sejr til gode. De seneste år har Malta haft meget svært ved at begå sig i toppen, men tidligere i 2002 (Ira Losco) og i 2005 (Chiara) blev det dog til to andenpladser.

Efter finaleplads i både 2019 og 2021, blev det senest i Torino til en skuffende 16. plads i semifinalen for Emma Muscat og sangen I Am What I Am.

Se alle Maltas bidrag gennem tiderne her...



Links: Malta

Opdateret d. 28.1.2023