Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Teya & Salena er valgt til at repræsentere Østrig ved Eurovision Song Contest 2023

De skal efterfølge LUM!X feat. Pia Maria som Østrigs repræsentant!
Teya & Salena vil repræsentere Østrig i Liverpool 2023


Dato: 31. januar 2023
Kilde: esctoday.com
Tidligere på måneden afslørede ÔRF, det østrigske nationale tv, at det østrigske bidrag til Eurovision 2023 ville blive fremført af en kvindelig artist. I dag afslørede ÖRF så, at det bliver duoen Teya and Salena, der vil indtage Eurovision scenen i maj måned 'med en ret poetisk hymne', der vil blive afsløret den 8. marts.

ÖRF har valgt duoen Teya & Salena til at repræsentere alpelandet i den 67. udgave af Eurovision Song Contest, der som bekendt afvikles i den engelske by Liverpool i maj måned. Det er den østrigske 'Eurovision scout' Eberhard Forcher der nu har løftet sløret for de østrigske artister; tidligere har Forcher været involveret i valget af artister som Nathan Trent, César Sampson og LUM!X som Østrigs artister i verdens største musik-event.

Afsløringen af den østrigske duo skete i morgenprogrammet 'Ö3 Wecker' tirsdag morgen kl. 06:40. Det østrigske bidrag må vi vente en god måneds tid på, idet det først afsløres på 'kvindernes kampdag' den 8. marts.

Læs også: Intern udvælgelse i Østrig for Eurovision Song Contest 2023

Teya & Salena
Teya, der også er kendt som Thea Devy, vil måske være et familiært ansigt for visse af Eurovision fans; Den 22-årige sangerinde, der er bosat i Wien og har serbiske rødder, har tidligere deltaget i det serbiske grandprix Beovizija 2020 med sangen, ‘Sudnji Dan’ – der sluttede på en tiendeplads i finalen.

Senere afslørede hun, at den engelsk udgave ‘Judgement Day’, havde været med i top tre til at repræsentere Østrig i Eurovision 2020. Herefter deltog hun i Østrigs berømte talent show, Starmania, hvor hun dystede under sit fødenavn Teodora Spiric og blev nummer 8 i finalen.

24-årige Salena fra Styria, er også kendt som Selina-Maria Edbauer, og har optrådt med musik siden hun startede med at synge i en ung alder. Under årene har talentet udviklet sig til at hun deltog i sæson 7 af The Voice Germany i 2017, hvor hun nåede frem til live showene. Fornylig deltog hun i samme sæson af Starmania som sin duet-partner Teya. Her nåede hun blandt de sidste 32 i SemiFinalerne.

Østrig i Eurovision Song Contest
Ukraine er et af de allermest succesfulde deltagerlande i Eurovision Song Contest. Ukraine har deltaget 17 gange siden debuten i 2003; alle sytten gange har Ukraine kvalificeret sig til finalen, hvilket ingen anden nation har præsteret. Ukraine har opnået hele 11 placeringer i top-ti.

Heraf er Ruslana's sejr i 2004 med 'Wild Dances', Jamala's triumf i 2016 med '1944' og Kalusch Orchestra sejr i 2022 med 'Stefania' naturligvis toppen. Derudover er det også blevet til to andenpladser og en tredjeplads.

Se alle Østrigs bidrag gennem tiderne her...

Teya & Salena i 'Ö3 wecker' tirsdag morgen



Links: Østrig

Opdateret d. 31.1.2023