Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
Orchman vandt sidste års polske nationale finale

Hvem skal efterfølge Orchman som Polens repræsentant i Eurovision Song Contest?
Eurowizje 2023! - Her er de polske kandidater til Liverpool


Dato: 15. februar 2023
Kilde: eurovoix.com
Polen vil igen i 2023 vælge deres bidrag til Eurovision Song Contest via en national finale Wybieramy hit na Eurowizje!. Der vil deltage 10 sange i finalen, der afvikles søndag den 26. februar.

Det polske nationale grandprix, der i år har fået den knap så mundrette betegnelse Tu bije serce Europy – Wybieramy hit na Eurowizje! (Europas hjerte slår her – Vi vælger et hit til Eurovision!), bliver afholdt den 26. februar live fra Warszawa kl. 17:30. I dag fik vi så præsenteret de 10 sange, der er udvalgt til konkurrencen.

  • Ahlena - Booty
  • Alicija Szemplinska - New Home
  • Blanka - Solo
  • Dominik Dudek - Be Good
  • Felivers - Never Back Down
  • Jann - Gladiator
  • Kuba Szmajkowski - You Do Me
  • Maja Hyzy - Never Hide
  • Natasza - Lift U Up
  • Yan Majewski - Champion

  • På startlisten er der gensyn med Alicija Szemplinska, der vandt det polske grandprix i 2020 med sangen Empire; desværre blev Eurovision 2020 som bekendt aflyst på grund af Covid, så nu håber Alicija på at hun kan gentage succes'en.

    TVP åbnede for indsendelse af bidrag med frist indtil den 15. januar kl. 22:00 CET. Ud af de indsendte bidrag vil TVP udvælge ti bidrag. Derudover forbeholder man sig ret til at tildele et wildcard, enten til en artist, der ikke har indsendt bidrag, eller til et bidrag der tidligere var elimineret i processen.

    I finalen den 26. februar vil der blive to afstemningsrunder. I første runde vil en professional jury (50%) samt en afstemning blandt tv-seerne (50%) afgøre tre bidrag, der går videre til superfinalen.

    I anden afstemningsrunde vil alle stemmer blive nulstillet, og juryen og tv-seerne vil stemme om hvilket bidrag der vil repræsentere Polen i UK. I tilfælde af stemmelighed vil juryens stemmer blive afgørende.

    Polen i Eurovision Song Contest
    Polen debuterede i 1994 og har deltaget i alt 24 gange. Andenpladsen til Edyta Górniak i 1994 med To Nie Ja! er stadig landets bedste placering, og siden 7. pladsen i 2003 (Ich Troje - Keine Grenzen) havde Polen ikke været i top ti før Michal Szpak blev nummer otte i 2016 med Color of Your Life.

    Efter tre år, hvor det ikke lykkedes for Polen at komme i finalen, lykkedes det endelig i 2022. Her blev Ochman nummer 12 med sangen River, efter en sjetteplads i semifinalen.

    Se alle Polens bidrag gennem tiderne her...



    Links: Polen

    Opdateret d. 16.2.2023