Monika Linkyté vandt Pabandom Iš Naujo 2023 og er klar til Liverpool
Lørdag aften fandt Litauen deres bidrag til Eurovision Song Contest 2023 Litauen: Monika Linkyté vandt Pabandom iš naujo! 2023
Dato: 19. februar 2023
Kilde: eurovoix.com
Lørdag aften fik vi afviklet finalen i det litauiske grandprix Pabandom iš naujo! 2023. Efter fire indledende del- og semifinaler mødtes ti bidrag i en dyst om at repræsentere hjemlandet i Eurovision 2023. Juryens favorit overtrumfede folkets stemme, og det blev derfor Minoka Linkyté der rejser til Liverpool i maj måned.
Efter fire indledende show, hvor 30 udvalgte bidrag blev reduceret til 10 finalister, blev Pabandom iš naujo! 2023 afsluttet lørdag aften. Og det endte altså med at Monika Linkyté vandt, med samme point-tal som nummer to Ruta Mur. Ved stemmelighed er juryens stemmer gældende, så Monika Linkyté og sangen Stay vil altså blive Litauens bidrag i Liverpool.
Monika Linkyte – “Stay” (12+10) 22 points
Ruta Mur – “So Low” (10+12) 22 points
Beatrich – “Like a Movie” (8+8) 16 points
Petunija – “Love of My Life” (7+4) 11 points
Paulina Paukštaityte – “Let Me Think About Me” (6+5) 11 points
Aftenens resultat blev afgjort ved en 50/50% kombineret afstemning med en seer-afstemning og en afstemning i en jury med ni musik-professionelle, herunder sidste års vinder Monika Liu og forsangeren Vaidotas Valiukevicius for The Roop (Eurovision 2021).
Litauen i Eurovision Song Contest
Litauen debuterede i 1994 uden den store succes; der var 0 points og en 25. plads til Ovidijus Vysniauskas og sangen 'Lopisine Mylimaj'. Ialt har Litauen deltaget 22 gange med en 6. plads i 2006 som bedste resultat (LT United med 'We Are The Winners').
Siden semifinalerne blev indført i 2004 er det lykkedes for Litauen at komme i finalen 11 ud af 18 gange. Senest blev det til en fjortendeplads i finalen i Torino til Monika Liu og sangen Sentimentai.