Eurovision Song Contest 2023 - NYHEDER
TuralTuranX frigav i dag deres bidrag 'Tell Me More'

De skal afløse Nadir Rüstemli som Azerbaijans Eurovision artist
'Tell Me More': Azerbaijans bidrag til Eurovision 2023 frigivet


Dato: 13. marts 2023
Kilde: youtube.com
Duoen TuralTuranX, der i sidste uge blev annonceret som Azerbaijan repræsentant i Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool, har i dag på YouTube frigivet deres sang “Tell Me More”, som de selv har både skrevet og komponeret.

Tvillingerne Tural og Turan Bagmanovlar vil repræsentere 'ildlandet' Azerbaijan i Eurovision 2023 under navnet TuralTuranX. “Tell Me More” er skrevet af tvillingerne selv. Det er første gang siden 2008 at det azerbaijanske Eurovision bidrag er skrevet af et rent Azeri team.

Duetten er valgt internt i Ictimai TV til at repræsentere Azerbaijan i Liverpool i maj måned.

Efter en række auditions auditions, hvor fem udvalgte artister både optrådte live og indspillede deres studie optagelser for en fokusgruppe, blev tvillingerne udvalgt til at repræsentere hjemlandet i Eurovision Song Contest 2023 i Liverpool. Og dette er altså deres bidrag:

Læs også: TuralTuranX vil repræsentere 'ildlandet' i Eurovision 2023

TuralTuranX
Duoen startede som gademusikanter i den lille by Zaqatala, hvor de stammer fra, og de har optrådt i adskillige tv udsendelser i Azerbaijan.

Azerbaijan vil optræde i anden halvdel af første semifinale i Eurovision Song Contest i Liverpool den 9. maj.

Azerbaijan i Eurovision Song Contest
Azerbaijan debuterede i Eurovision Song Contest i 2008, og har kun misset en enkelt finale. Hele syv ud af tretten gange er Azerbaijan endt i top ti.

Senest blev det til en skuffende 16. plads - men dog en finaleplads - i Torino for Nadir Rüstemli med nummeret 'Fade to Black'.

Se alle Azerbaijans bidrag gennem tiderne her...



Links: Azerbaijan

Opdateret d. 13.3.2023