Hvem skal efterfølge Andrew Lambrou som Cyperns Eurovision artist?
Fame Story er et populært græsk tv-program, der blev afholdt i perioden 2002-2006 af ANT1. Nu vil programmet så blive genoptaget i 2023 af Star Channel i samarbejde med Panik Record og CyBC. Der vil deltage 15-16 artister i talent-showet 'Fame Story 2023', der afvikles i løbet af efteråret 2023 med Nikos Koklonis som vært. Programrækken starter i september og slutter i december 2023. Vnderen vil altså, udover en pladekontrakt med Panik Records, opnå retten til at repræsentere Cypern i Eurovision Song Contest 2024 i Malmö.
'Fame Story 2023' afvikles som et akademi-show i stil med for eksempel ’Operación Triunfo’ i Spanien, hvor de udvalgte artister gennemgår en række daglige lektioner med det formål at udvikle dem som optrædende artister. Udover sang- og musik-sessioner vil der være også være lektioner omkring f.eks. styling, sceneoptræden, sociale medier og PR. Den græske tv-station ERT har kontaktet European Broadcasting Union (EBU) for at sætte spørgsmålstegn ved, om deres cypriotiske kollegers plan om at afholde deres Eurovision 2024 udtagelse i samarbejde med en konkurrerende græsk tv-station er tilladt. Ifølge fan-sitet Eurovisionfun overvejer CyBC nu om de skal droppe beslutningen om at anvende Fame Story som deres nationale udvælgelse, og i stedet finde en anden proces til at finde deres artist til Eurovision 2024 for at undgå problemer med EBU og deres græske kolleger i ERT.
Det blev til en 12. plads i Liverpool for Andrew Lambrou og sangen Break a Broken Heart Links: Cypern Opdateret d. 30.7.2023 |