Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
|
| Flagparade - Præsentation af deltagerne i Eurovision Song Contest 2014 |
33 lande har bekræftet deltagelse, mens yderligere otte lande kan komme til
Op til 41 lande kan deltage i Eurovision 2024 i Malmø
|
|
Dato: 18. september 2023
Kilde: eurovision.tv
|
Op til enogfyrre lande kan tænkes at deltage i Eurovision Song Contest, når verdens største live musik event bliver afholdt i Malmö Arena i maj måned næste år. I skrivende stund, hvor tilmeldingsfristen er udløbet, har 33 lande officielt bekræftet, at de vil deltage; yderligere otte lande kan tænkes at være på listen når EBU frigiver den endelige deltagerliste medio oktober.
Den 68. udgave af Eurovision Song Contest, der bliver afholdt og organiseret af European Broadcasting Union (EBU) og Sveriges Television (SVT), vil finde sted i Malmö Arena den 7., 9. og 11. maj 2024. Og med udløbet af tilmeldingsfristen den 15. september, kan vi begynde at se konturerne af næste års konkurrence.
De tilmeldte lande har nu frist til den 11. oktober til at 'fortryde' deres tilmelding, uden at det koster dem en bøde.
Følgende 33 lande har officielt bekræftet, at de forventer at deltage:
Albanien
Azerbaijan
Belgien
Cypern
Danmark
Estland
Finland
Frankrig
Georgien
|
Grækenland
Holland
Irland
Island
Israel
Italien
Kroatien
Letland
|
Litauen
Luxembourg
Malta
Moldova
Norge
Portugal
San Marino
Schweiz
|
Serbien
Slovenien
Spanien
Storbritannien
Sverige
Tyskland
Ukraine
Østrig
|
Yderligere otte land kan tænkes at deltage, uden at de dog endnu har bekræftet dette. Disse otte lande er:
Armenien
Armenien har med et par enkelte undtagelser deltaget hvert år siden debuten i 2006, og deltog også senest i Liverpool. Armenien forventes helt sikkert at deltage.
Australien
Australien er ikke medlem af EBU men har deltaget hvert år siden 2015 efter speciel invitation. Der var en fem-årig aftale om deltagelse, der udløb i 2023, så det er uklart om der er indgået en ny aftale mellem EBU og Australien.
Bulgarien
Bulgarien debuterede i 2005 og har i alt deltaget 14 gange. De meldte fra til konkurrencen i 2023 og antydede at de heller ikke ville deltage i de kommende år. Dette skyldes angiveligt, at BNT ikke har nogen interesse i konkurrencen længere.
Montenegro
Montenegro deltog ikke i Liverpool af økonomiske grunde, men har ikke oplyst om det var for en længere periode. Det er derfor fortsat uklart om Montenegro dukker op i Malmø.
Nord Makedonien
Nord Makedonien har deltaget 21 gange siden de debuterede i 1998. De meldte fra til konkurrencen i Liverpool af økonomiske årsager, men det tyder på at de vender tilbage næste år, da der angiveligt er afsat midler i deres 2024 budget.
Polen
Polen debuterede helt tilbage i 1994 og har deltaget i alt 25 gange. Efter at de har nået finalen de sidste to år forventes det helt klart at Polen deltager igen i 2024.
Rumænien
Rumænien debuterede ligesom Polen i 1994 og har i alt deltaget 23 gange. De deltog også senest i Liverpool, men der har været antydninger af at Rumænien måske ville trække sig af økonomiske årsager. Desuden har de har svært ved at kvalificere sig de seneste år, og det blev til en sidsteplads i semifinalen i år med 0 points.
Tjekkiet
Tjekkiet har deltaget 11 gange og senest blev det til en flot 10. plads i finalen i Liverpool. Tjekkiet forventes at deltage, selv om der ikke er meldt noget ud officielt fra CT.
Øvrige lande, der tidligere har deltaget, har allerede meddelt, at de ikke vil deltage; det gælder lande som Bosnien, Tyrkiet, Andorra, Monaco, Slovakiet og Ungarn. Derudover er Rusland og Belarus som bekendt udelukket fra at deltage pga krigen i Ukraine. Der forventes ikke at blive debut til lande som Lichtenstein, Kazakhstan eller Kosovo.
Et samlet bud vil være at deltagerantallet lander på 38-40 lande.
Links:
Eurovision Song Contest
Opdateret d. 19.9.2023