Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Hvem skal efterfølge Alika som Estland artist i Eurovision Song Contest?

Estland: Fem bidrag går direkte til finale, resten skal omkring én semifinale
Eesti Laul finale afholdes lørdag den 17. februar 2024


Dato: 15. september 2023
Kilde: ert.ee
Der bliver en række ændringer i konceptet omkring Eesti Laul 2024; kun én semifinale i stedet for to, og fem bidrag vil gå direkte til finalen, der afholdes lørdag den 17. februar 2024.

Fra og med i dag kan estiske sanger, sangskrivere og komponister indsende deres forslag til hvilken sang der skal repræsentere Estland i Eurovision 2024. Sidste frist er den 23. oktober.

Der vil blive afholdt en pre-audition, hvorfra en jury vil udvælge op til tyve bidrag. Af disse vil fem bidrag blive kvalificeret direkte til finalen, mens de sidste femten bidrag skal omkring en semifinale, hvorfra yderligere fem bidrag gå videre til finalen.

Udover de tyve bidrag vil juryen udvælge to 'reserver'.

Semifinalen afvikles lørdag den 20. januar i Tartu, mens den store finale afholdes i Tallinn og ruller over de estiske tv-skærme den 17. februar.

Under finalen vil en international jury sammen med de estiske tv-seere udvælge tre såkaldte superfinalister. Vinderen vil blive valgt af tv-seerne alene.

De tyve udvalgte bidrag vil blive offentliggjort den 8. december

Estland i Eurovision Song Contest
Estland har deltaget i Eurovision Song Contest 28 gange siden debuten i 1994. Det bedste resultat opnåede Estland i 2001 i København, hvor de vandt konkurrencen med Tanel Padar/Dave Benton/2XL og sangen ‘Everybody‘.

Senest i Liverpool fik Alika og sangen Bridges en 8. plads i finalen. Siden semifinaler blev indført i 2004 har Estland været i finalen ni ud af 19 gange.

Se alle Estlands bidrag gennem tiderne her...



Links: Estland

Opdateret d. 15.9.2023