Holland valgte duoen Sep & Jasmijn til Junior Eurovision
Holland har været med i Junior Eurovision hvert år siden konkurrencen startede i 2003 i København. Med en enkelt undtagelse er det hollandske bidrag fundet i en lokal finale Junior Songfestival; eneste undtagelse var i 2016 hvor det hollandske bidrag blev fundet internt i AVROTROS. Lørdag aften fandt tulipanlandet så frem til dette års bidrag, da fire sange dystede i finalen i Junior Songfestival 2023. Aftenens startfelt, der bestod af én solist, én duet samt to grupper, var sammensat af ni artister, udvalgt efter en række auditions i AVROTROS.
Joy! – “Better Together”
Vinder-sangen blev udpeget efter en kombineret afstemning i en junior-jury, en fagjury og blandt de hollandske tv-seere, der hver talte 33%. Vinderduoen fik toppoints fra alle tre jury-grupper, altså 36 points i alt. Nummer to blev gruppen JOI! med 29 points, mens Duron og gruppen Flare delte tredjepladsen med 26 points. 13-årige Sep og 14-årige Jasmijn vil blive den første duo til at repræsentere Holland i Junior Eurovision siden 2018. Sep går på andet år i mellemskolen og drømmer om at blive skuespiller, tv-vært eller sanger. Han siger at hans favoritsang at synge i brusebadet er “Vampire” med Olivia Rodrigo! Jasmijn er på tredje år i mellemskolen og har to søstre. Hun elsker at shoppe, at putte make-up på og bare hænge ud med vennerne. I sin fritid er hun danser af forskellige genrer, og hun har også konkurreret i et hip-hop danse team. Showets værtspar var to artister, der begge har deltaget i Junior Eurovision; Matheu Hinzen repræsenterede Holland i 2019 og Stefania konkurrerede i 2016. Hun deltog senere i Eurovision for Grækenland i 2020/2021. Junior Eurovision 2023 vil blive afholdt i franske Nice den 26. november i arenaen Palais Nikaïa, der blev åbnet i 2002 og har en samlet kapacitet på 9.000 tilskuere.
Junior Eurovision 2023
Opdateret d. 24.9.2023 |