Rygterne tidligere på måneden talte sandt, Cypern har valgt deres artist
I starten af september kom det frem, at CyBC havde valgt at skrotte deres planer om at finde landets Eurovision artist via det græsk-producerede tv-program Fame Story. Det skyldtes at EBU havde tydeliggjort reglerne for valg af artister, der ikke må ske i direkte konkurrence med andre deltager-landes artist-valg. I stedet valgte CyBC at finde deres artist internt, og de rygter som den græske OGAE-fanklub bragte til torvs har nu vist sig at være korrekte: at man havde valgt den 16-årige Silia Kapsis til at forsvare de cypriotiske farver i Malmø i maj måned. Læs også: CyBC skrotter Fame Story og vælger Eurovision artist internt Silia er en sanger med både græske og cypriotiske rødder, der dog er født og opvokset i Sydney, Australia. Silia har været forsanger for Australian Youth Performing Arts Company (AYPAC) og en tilbagevendende forsanger ved adskillige højprofilerede begivenheder verden over. Væk fra scenen blomstrede hendes kærlighed til pop og i 2022 udgav hun en debutsang, Who Am I?, som hun havde skrevet og komponeret i en alder af bare 12 år. De næste singler, No Boys Allowed og Disco Dancer, fulgte i marts og maj 2023 med en ny single forventet inden 2024. Silia har arbejdet med verdenskendte koreografer og blev udvalgt til ImmaBeast Dance Company i Los Angeles; dansede med Stephen tWitch Boss på The Jennifer Hudson Show; og var med i en dansedokumentar produceret af Taboo fra Black-Eyed Peas. Og som om sang og dans ikke var nok, blev Silia også castet som hovedrollen, Zoe, i sin debutkortfilm, Pearly Gates, og har arbejdet på forskellige tv-projekter for Nickelodeon, hvor hun optrådte som fast vært på Nick News. Silia er ikke fremmed for rampelyset, og burde være i stand til at indtage verdens største scene. Detaljer om hendes sang vil blive frigivet med tiden.
Links: Cypern Opdateret d. 25.9.2023 |