Junior Eurovision 2023 - Nyhed
.. Her er scenen i Junior Eurovision 2023

France Télévisions afslører flere detaljer om Junior Eurovision


Dato: 28. september 2023
Kilde: junioreurovision.tv
På et pressemøde onsdag i Nice afslørede France Télévisions flere detaljer om afviklingen af Junior Eurovision Song Contest 2023. Der er således nyt om scenen, den officielle åbnings ceremoni samt de to værter.

Junior Eurovision Song Contest 2023 afvikles som bekendt søndag den 26. november i den franske middelhavs by Nice. I dag løftede France Télévisions sløret for flere detaljer om den store begivenhed.

Læs også: Nice bliver værtsby for Junior Eurovision

Scenen
Scenen i Palais Nikaïa, hvorpå artisterne fra de 16 deltagerlande vil fremføre deres bidrag i konkurrencen, er blevet afsløret. Hovedscenen er 30 meter bred og 12 meter høj. Scenen er formet som et par vinger, for at reflektere de håbefulde artisters trang til at løfte sig op, være kreative og opfindsomme.

Åbningsceremoni
Den officielle åbningsceremoni for Junior Eurovision 2023 vil foregå den 20. november i og ved Hotel Negresco. Det luksuriøse hotel, der åbnede i 1913, er beliggende på Promenade des Anglais og er listet som en national historisk bygning af den franske regering.

Åbningsceremonien vil blive sendt live på France 4 og den officielle Junior Eurovision Youtube kanal. Ved ceremonien vil vi få præsenteret alle de 16 delegationer på den røde løber. Efterfølgende vil der blive foretaget en lodtrækning, hvor dette års værtsnation Frankrig vil få sin plads i startrækkefølgen. Derefter vil der blive trukket lod om hvilke lande der starter henholdsvis som første og sidste land på scenen.

De franske producere vil efterfølgende fylde hullerne i startrækkefølgen med de øvrige lande.

Værter

Olivier Minne og Laury Thilleman Olivier Minne og Laury Thilleman vil gelejde tv-seerne og de seksten artister gennem Junior Eurovision 2023.

Olivier Minne er en belgisk-født tv-vært, der er bedst kendt som vært på Fort Boyard. I perioden 1995-1997 var han den franske kommentator ved Eurovision Song Contest, og han var også vært ved det tidligere EBU program Jeux sans frontières - et game-show der blev sendt fra 1965-1999.

Olivier var også vært ved Junior Eurovision 2021 i Paris, hvilket gør ham til den fjerde person til at være vært ved Junior Eurovision to gange.

Laury Thilleman blev først kendt i offentligheden, da hun blev kåret som Miss France i 2011. Ved det efterfølgende Miss Universe 2011 nåede hun frem til top ti. Efter hendes tid som Miss France begyndte hun at arbejde som sportsjournalist og -vært. Hun har præsenteret adskillige show på France Télévisions, herunder Victoires de la Musique og Fête de la Musique.

Junior Eurovision Song Contest 2023
Den 21. udgave af Junior Eurovision Song Contest afvikles den 26. november kl. 16:00 CET i Palais Nikaïa i Nice, Frankrig.

Estland debuterer i konkurrencen, mens Tyskland returnerer til JESC-familien efter et enklet års fravær. Det betyder at alle fem “Big Five” lande (Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien) vil konkurrere samme år i Junior Eurovision for første gang.

De seksten lande, der har bekræftet at de deltager i Junior Eurovision Song Contest 2023 er: Albanien, Armenien, Estland, Frankrig, Georgien, Holland, Irland, Italien, Malta, Nord Makedonien, Polen, Portugal, Spanien, Storbritannien, Tyskland og Ukraine.

Se de deltagende artister her...

Hotel Negresco beliggende på Promenade des Anglais



Opdateret d. 28.9.2023