RÚV modtager 118 bidrag til Söngvakeppnin 2024
Sidste frist for at indsende bidrag til 2024-udgaven af det islandske grandprix, Söngvakeppnin 2024, var den 10. september. Ved fristens udløb havde RÚV modtaget 118 bidrag. Ud af disse vil ti sange blive udvalgt til at deltage i to semifinaler, der afholdes den 17. og 24. februar i Truenorth Studio i Fossaleyni. De ti udvalgte sange præsenteres den 27. januar i i pre-show med titlen Lögin í Söngvakeppnninn.Fra hver af de to semifinaler vil to bidrag gå videre til finalen lørdag den 2. marts fra Laugardalshöllin. Arrangørerne vil traditionelt reservere yderligere én finaleplads til et wildcard. Årets værter bliver Ragnhildur Steinunn Jónsdóttir, Sigurður Þorri Gunnarsson og Unnsteinn Manuel Stefánsson, mens Högni Egilsson, Selma Björnsdóttir, Samúel Bjarki Pétursson og Gunnar Páll Ólafsson vil virke som såkaldte kunstneriske ledere.
Links: Island Opdateret d. 15.10.2023 |