Hvem skal efterfølge Blanca Paloma som Spaniens artist i Eurovision Song Contest?
Igen i år bliver den spanske festival Benidorm Fest afholdt med to semifinaler og en finale, der bliver afholdt i Palacio de Deportes L'Illa i Benidorm. Og i aften vil RTVE præsentere de 16 artister, der er udvalgt blandt de 825 indsendte bidrag til at kæmpe om billetten til Malmø i maj måned. Læs også: Benidorm Fest afholdes med finale lørdag den 3. februar 2024 De 16 udvalgte artister, tilligemed op til seks 'reserver', bliver afsløret lørdag aften kl. 18:30 som en del af Latin Grammy Award. Præsentationen foregår i Teatro Alameda i Sevilla. Der vil være gæsteoptræden af tidligere deltagere i Benidorm Fest som Blanca Paloma (Spanien 2023), Agoney, Alice Wonder, Alfred García, Gonzalo Hermida, Karmento, Megara, Sharonne, Tanxugueiras, Varry Brava og Vicco. Afsløringen bliver sendt live fra klokken 18:30 via RTVE Play. Du kan følge med her... De udvalgte artister er blevet valgt af en jury bestående afPablo Cebrián, Tony Sánchez-Ohlsson og Rayden. De vil dyste i to semifinaler den 30. januar og den 1. februar 2024. Fire bidrag fra hver semifinale går videre til finalen, der afholdes den 3. februar.
Links: Spanien Opdateret d. 11.11.2023 |