Skal du med til næste års store grandprix glimmer-show?
Skal du med til næste års store grandprix glimmer-show, så er det med at være klar ved computer-skærmen i dag kl. 10:00! Her skydes billetsalget til Dansk Melodi Grand Prix 2024 nemlig i gang. DR’s smukke koncertsal i DR Byen lægger scenegulv til showet, og ifølge arrangørerne bydes der indenfor til stor musikfest fyldt med konfetti, glimmer og glitter. Læs også: Stéphanie Surrugue og Sara Bro værter ved Melodi Grand Prix Som det ses på nedenstående saloversigt fra DR Koncerthuset sælges der kun billetter foran scenen, hvilket vil reducere antallet af pladser en del. DR Koncerthuset kan normalt rumme ca. 1800 publikummer, men trækker man pladserne på de bagerste terrasser fra vil man reducere antallet med flere hundrede. Så det er med at være oppe på dupperne, hvis man vil sikre sig en billet. Der kan max købes fire billetter pr. person. Som det fremgår af prisoversigten nedenfor, vil priserne spænde fra 395 kr. i prisgruppe C og til 595 kr. i prisgruppe A samt ståpladser.
Billetterne sættes til salg via koncerthusets billetsalg her...
|