Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Ukraine: Finalen i Vidbir 2024 vil finde sted den 3. februar

Hvem skal efterfølge Tvorchi som Ukraines Eurovision artist?
Ukraine: Finalen i Vidbir 2024 vil finde sted den 3. februar


Dato: 15. december 2023
Kilde: eurovisionfun.com
Ukraine vil vælge sin repræsentant til Eurovision Song Contest 2024, som det gør hvert år, gennem Vidbir-formatet. Således afslørede Suspilne, den ukrainske nationale tv-station, i går, at den tv-transmitterede finale i Vidbir 2024 finder sted den 3. februar.

Trods den fortsatte væbnede konflikt med nabolandet Rusland er Ukraine i fuld gang med forberedelserne til Vidbir 2024. Sidste frist for at indsende bidrag til næste års udgave af den ukrainske finale Vidbir var den 22. oktober. Ved fristens udløb havde UA:PBC (Suspilne) modtaget lige under 400 bidrag.

Den 17. november gik disse ti bidrag videre til finalen, der bliver afholdt lørdag den 3. februar:

  • alyona alyona & Jerry Heil – “Teresa & Maria”
  • Drevo – “Endless chain”
  • INGRET – “Keeper”
  • MÉLOVIN – “DREAMER”
  • NAHABA – “GLASSS”
  • NAZVA – “Slavic English”
  • SKYLERR – “Time is running out”
  • YAGODY — “Tsunamia”
  • YAKTAK — “Lalala”
  • Ziferblat — “Place I Call Home”

Udover disse ti bidrag vil yderligere én sang blive valgt til finalen. Det sker via en online afstemning, hvor disse ni bidrag deltager:

  1. ANKA — “Palala”
  2. Carpetman — “Endless fight”
  3. KARYOTYPE — “Sadness”
  4. KRYLATA — “Queen”
  5. PARFENIUK — “Sered vitriv”
  6. SHÉPA — “SUPERNOVA”
  7. STASYA — “Rika”
  8. SWOIIA — “Little Angels”
  9. TESLENKO — “Lights go up”

Du kan lytte til de ni bidrag her...

Læs også: Tyve udvalgte artister klar til live auditions til Vidbir 2024

Ukraine i Eurovision Song Contest
Ukraine er et af de allermest succesfulde deltagerlande i Eurovision Song Contest. Ukraine har deltaget 18 gange siden debuten i 2003; alle atten gange har Ukraine kvalificeret sig til finalen, hvilket ingen anden nation har præsteret. Ukraine har opnået hele 12 placeringer i top-ti.

Heraf er Ruslana's sejr i 2004 med 'Wild Dances', Jamala's triumf i 2016 med '1944' og Kalusch Orchestra sejr i 2022 med 'Stefania' naturligvis toppen. Derudover er det også blevet til to andenpladser og en tredjeplads.

Senest blev det til en sjetteplads i finalen for Tvorchi med nummeret Heart of Steel.

Se alle Ukraines bidrag gennem tiderne her...



Links: Ukraine

Opdateret d. 23.1.2024