Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
KEiiNO vender tilbage til norsk MGP for tredje gang

Hvem skal efterfølge Alessandra som Norges Eurovision artist 2024?
Atten bidrag til norsk Melodi Grand Prix 2024 frigivet fredag


Dato: 5. januar 2024
Kilde: eurovision.tv
Norges største musikbegivenhed, Melodi Grand Prix, vender i 2024 tilbage, hvor det hele startede i 1960, når der afvikles tre delfinaler på Marienlyst i Oslo, og med finale i Trondheim. Fredag fik vi afsløret de 18 artister i MGP 2024.

Sidste frist for at indsende bidrag til det norske Melodi Grand Prix 2024 var den 31. august 2023. Alle bidrag, der var udgivet efter den 1. september 2023, kunne komme i betragtning. Fredag den 5. januar løftede NRK så sløret for de 18 bidrag, der er udvalgt blandt de indsendte bidrag.

Det skete ved et pressemøde på Marienlyst i Oslo kl. 13:00, hvor årets to grandprix-værter Marion Ravn og Fredrik Solvang gav svaret på hvilke 18 artister, som dyster i MGP 2024 om retten til at efterfølge Alessandra og repræsentere Norge ved Eurovision Song Contest i Malmø i maj måned.

Første delfinale - 13. januar 2024:
Margaret Berger / Oblivion
Myra / Heart on fire
Ingrid Jasmin / Eya
Gothminister / We Come Alive
Fredrik Halland / Stranded
Mathilde SPZ ft. Chris Archer & Slam Dunk / Woman Show

Anden delfinale - 20. januar 2024:
Gåte / Ulveham
Super Rob, Erika Norwich / My AI
Mileo / You’re Mine
Eli Kristin / Touch of Venus
Dag Erik Oksvold og Anne Fagermo / Judge Tenderly of Me
Farida / Heartache

Tredje delfinale - 27. januar 2024:
KEiiNO / Damdiggida
Miia / Green Lights
Annprincess / Save Me
Thomas Jenssen / Take Me To Heaven
Mistra / Waltz of Death
Vidar Villa / Mer


Tre tidligere MGP-vindere, Margeret Berger (Eurovision 2013), KEiiNO (Eurovision 2019) og Benedicte Adrian (Dolly De Luxe - Eurovision 1984) vender tilbage til åstedet for at prøve lykken endnu engang.

Du kan finde de fulde udgaver af de 18 bidrag på både Spotify og YouTube....

Læs også: Norsk Melodi Grand Prix afholder finale lørdag den 3. februar

Det norske Melodi Grand Prix 2024 afholdes med tre delfinaler den 13., 20. og 27. januar i NRK's studio i Marienlyst i Oslo. Seks bidrag dyster i hver delfinale om tre pladser i den store finale, der afholdes i Trondheim Spektrum lørdag den 3. februar.

Begge årets værter er debutanter som grandprix-værter. Marion Raven er kunstnernavnet for den 39-årige sangerinde Marion Elise Ravn. Hun begyndte som barnestjerne sammen med veninden Marit Larsen; i 2005 slog hun gennem som soloartist med albummet Here I Am og særligt singlen "Break You".

Hendes medvært, 46-årige Fredrik Solvang er siden 2018 kendt som programleder for debatprogrammet Debatten på NRK1.

Norge i Eurovision Song Contest
Norge debuterede i 1960 med en fjerdeplads til Nora Brockstedt og sangen ‘Voi Voi’; ligesom Danmark har Norge vundet Eurovision tre gange, nemlig i 1985 (Bobbysocks), 1995 (Secret Garden) og 2009 (Alexander Rybak). Kun tre gange siden semifinalerne blev indført i 2004 har Norge misset finalen.

Senest blev Alessandra nummer fem i finalen i Liverpool med sangen Queen of Kings.

Se alle Norges bidrag gennem tiderne her...



Links: Norge

Opdateret d. 7.1.2024