Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
JyellowL og Isabella leverer det tredje og fjerde bidrag i Eurosong 2024

Hvem skal efterfølge 'Wild Youth' som Irlands Eurovision artist?
Seks sange skal dyste om at repræsentere Irland i Malmø


Dato: 6. januar 2024
Opd.: 10. januar 2024
Kilde: eurovoix.com
Irlands Eurovision bidrag bliver igen i 2024 fundet i en national finale Eurosong 2024. Sidste frist for at indsende sange var den 20. oktober, og ved fristens udløb havde RTÉ modtaget knap 380 bidrag. Nu er de seks finalister fundet. JyellowL og Isabella er det tredje og fjerde navn på listen

Der deltager 6 bidrag i det irske 'grandprix' Eurosong 2024, der traditionen tro afholdes som en del af 'the Late Late Show'. Showet kører over de irske tv-skærme fredag den 26. januar 2024 kl. 22:35. Ny vært i 'Late Late Show', og dermed vært for Eurosong 2024, bliver Patrick Kielty, der i maj måned sidste år afløste Ryan Tubridy som fast vært på programmet.

Ud af de indsendte bidrag har RTÉ nu udvalgt seks sange.

De seks udvalgte bidrag bliver afsløret i løbet ugen, fra mandag til fredag med ét bidrag om dagen (to onsdag). Det sker i Ray D’Arcy Show – et radio program der sendes dagligt mellem 16:00 og 17:30 CET på RTÉ Radio 1. Du kan følge med her...

Opdateret den 10. januar:
Onsdag den 10. januar fik vi afsløret hele to artister der skal deltage i Eurosong 2024. JyellowL med det borgerlige navn Jean-Luc Adenrele Ibrahim Koko Uddoh, vil fremføre sangen Judas, som han selv har skrevet. På nummeret optræder også sangerinden Toshín. Og sangeren Isabella Kearney vil optræde med sin egen sang Let Me Be The Fire.

.

JyellowL er født af jamaicanske og nigerianske forældre og blev udnævnt til 2fm Rising-kunstner i 2019. Hans debutalbum, udgivet i 2020, blev nomineret til årets irske album ved RTÉ Choice Music Prize og debuterede som nummer to på de officielle iTunes album hitlister. Hans musik har været med på EA sports' FIFA-soundtrack såvel som på hit-tv-dramaet Normal People, og han har støttet rapperen Nelly på hans turné.

Isabella har pt base i Nashville; 31-årige Kearney har jobbet for Sony Music i 2018 som sangskriver og har bl.a. arbejdet som sangskrive for kunstnere som Lizzo, Taylor Swift, Keith Urban og Demi Lovato. Hun er født i Sydney, Australien men voksede op i Donegal og Nordirland, før hun flyttede tilbage til Australien, da hun var ni.


Opdateret den 9. januar:
Den anden artist, der blev afsløret i dag tirsdag den 9. januar, er Ailsha; hun vil fremføre sangen Go Tobann, der er skrevet af Ailsha Davey og Peadar Connolly Davey, og er produceret af Ailsha og Beardfire Studios.

Ailsha Davey alias 'Irish Princess of Misfits', har taget musikscenen med storm i 2023 med fire på hinanden følgende udgivelser på BBC Radio 1. Hun er ikke fremmed på scenen, da hun har prydet festivaler som Electric Picnic og for nylig udsolgt et hovedshow i Workman's Cellar i Dublin.


Opdateret den 8. januar:
Den første artist, der blev afsløret mandag den 8. januar, er Erica Cody; hun vil fremføre sangen Love Me Like I Do, der er skrevet af Ruthanne, Erica Cody, Aimee samt Richey McCourt, der også har produceret nummeret.

Erica med det fulde navn Erica-Cody Kennedy Smith er en pop- og R&B-sanger, forfatter og producer, kendt for sine optimistiske numre, der "promoverer selvkærlighed og selvtillid". Sangerinden, der også er berømt for sin optræden på Dancing with the Stars i 2022, hvor hun nåede finalen sammen med sin partner Denys Samson, har været en uafhængig kunstner siden 2017.


8. januar: Erica Cody - Love Me Like I Do
9. januar: Ailsha - Go Tobann
10. januar: JyellowL feat. Toshín - Judas
10. januar: Isabella Kearney - Let Me Be The Fire
11. januar: TBA
12. januar: TBA

Irland i Eurovision Song Contest
Irland har deltaget i konkurrencen 54 gange tidligere og har vundet ikke færre end syv gange, senest dog helt tilbage i 1996. De senere år har der til gengæld været langt mellem 'snapsene'. Seneste top-ti placering var således i 2011, hvor Jedward blev nummer 8 med 'Lipstick'. Irland har kun været i finalen én gang de sidste ti år.

Senest blev det i 2023 til en skuffende 12. plads i semifinalen til gruppen Wild Youth og sangen 'We Are One', der således ikke deltog i finalen i Liverpool.

Se alle Irlands bidrag gennem tiderne her...

Gruppen Wild Youth vandt Eurosong 2023



Links: Irland

Opdateret d. 12.1.2024