Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Island: Ti bidrag klar til Söngvakeppnin 2024

Hvem skal efterfølge Dilja som Islands repræsentant i Eurovision?
Island løfter sløret for ti deltagere i Söngvakeppnin 2024


Dato: 28. januar 2024
Kilde: eurovision.tv
Deltagerfeltet til dette års udgave af Söngvakeppnin er blevet afsløret. Lørdag aften under RÚV-programmet Lögin i Söngvakeppninni afslørede tv-stationen de ti bidrag, der vil deltage i den islandske Eurovision-udtagelse senere i næste måned. Hera Björk (Eurovision 2010) vender tilbage.

Islands bidrag bliver igen i 2024 fundet via Söngvakeppnin, der afholdes med to semifinaler den 17. og 24. februar inden finalen den 2. marts 2024. Årets værter er Ragnhildur Steinunn Jónsdóttir, Sigurður Þorri Gunnarsson og Unnsteinn Manuel Stefánsson. Sidste frist for at indsende bidrag var den 10. september 2023 og ved fristens udløb havde RÚV modtaget 118 sange. Nu har tv-stationen så udvalgt de ti sange der skal dyste om at repræsentere Island i Eurovision 2024.

Læs også: Island afholder finale i Söngvakeppnin lørdag den 2. marts 2024

Semifinale 1

  1. ANITA – “Stingum af” / “Downfall”
  2. Blankiflúr – “Sjá þig” / “Love You”
  3. Ceasetone – “Ró” / “Flow”
  4. Sunny – “Fiðrildi”
  5. VÆB – “Bíómynd” / “Movie Scene”
Semifinale 2
  1. Hera Björk – “Við förum hærra” / “Scared Of Heights”
  2. Heiðrún Anna – “Þjakaður af ást”
  3. Bashar Murad – “Vestrið villt” / “The Wild West”
  4. Sigga Ózk – “Um allan alheiminn” / “Into the Atmosphere”
  5. Maiia – “Fljúga burt” / “Break Away”
YouTube - islandske versioner

Der er gensyn med Hera Björk, der repræsenterede Island i 2010 med sangen 'Je Ne Sais Quoi'. Hun blev som bekendt nummer to i det danske Melodi Grand Prix 2009 med 'Someday', ligesom hun vandt Second Chance Contest med den samme sang.

Et andet spændende navn er palæstinensiske Bashar Murad; nyheden om hans deltagelse gik viralt og har fået bookmakerne til at gøre Island som favorit til at vinde Eurovision 2024.

Som der er tradition for skal sangene fremføres i en islandsk udgave i semifinalerne; de sange der når frem til finalen kan eventuelt synges med engelsk tekst. Det har otte af de ti artister valgt.

Det samlede program for Söngvakeppnin 2024:
17.02.2024 Semifinale I
24.02.2024 Semifinale II
02.03.2024 Finale Söngvakeppnin 2024

Island i Eurovision Song Contest
Island debuterede i Eurovision Song Contest i 1986 og har i alt deltaget i Eurovision Song Contest 35 gange. Island har endnu ikke vundet konkurrencen, men to gange har det været snublende nær, nemlig i 1999 (Selma - All Out Of Luck) og 2009 (Yohanna - Is It True), hvor det begge gange er blevet til en andenplads.

I perioden fra 2008 til 2014 kom Island hvert år til finalen, men de efterfølgende fire år lykkedes det ikke for Island. Siden blev det dog til tre finalepladser i 2019, 2021 og 2022, men senest fik gruppen Dilja en 11. plads i semifinalen med sangen Power.

Se alle Islands bidrag gennem tiderne her...



Links: Island

Opdateret d. 29.1.2024