Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Elleve artister er klar til finalen i Vidbir 2024

Hvem skal efterfølge Tvorchi som Ukraines Eurovision artist?
Ukraine i aften kl. 17:00: Elleve bidrag dyster i Vidbir 2024


Dato: 3. februar 2024
Kilde: esctoday.com
Trods den fortsatte væbnede konflikt med nabolandet Rusland er Ukraine i aften klar til finalen i deres lokale grandprix Vidbir 2024. Elleve bidrag dyster om retten til at repræsentere Ukraine i Eurovision 2024 i Malmø i maj måned.

Ukraine - Vidbir 2024 - Finale - Kl. 17:00 på YouTube

Ukraines bidrag til Eurovision Song Contest 2024 findes i det lokale 'grandprix' Vidbir 2024, der afholdes i aften med Julia Sanina, Timur Miroshnychenko og Vasyl Baidak som værter. Af sikkerhedshensyn er aftenens venue ikke meddelt på forhånd.

Der deltager disse elleve bidrag - klik på titlen for at høre bidrag på YouTube:

  1. YAKTAK – Lalala
  2. INGRET - Keeper
  3. NAZVA – Slavic English
  4. ANKA – Palala
  5. Drevo – Endless Chain
  6. Alyona Alyona & Jerry Heil – Teresa & Maria
  7. MÉLOVIN – Dreamer
  8. SKYLERR – Time is running out
  9. Dial – Place I Call Home
  10. YAGODY – Tsunamia
  11. NAHABA – GLASSS
Ti af bidragene er udvalgt blandt de indsendte 400 bidrag. Det 11. bidrag (ANKA med sangen Palala) fik et wildcard efter en online-afstemning.

Læs også: Ukraine finder startrækkefølgen i Vidbir 2024 og frigiver video

Iblandt de tyve artister er en enkelt artist, der tidligere har repræsenteret Ukraine i Eurovision, nemlig MÉLOVIN der vandt Vidbir i 2018. Af øvrige artister nikkes genkendende til Jerry Heil, der har deltaget i Vidbir i både 2020 og 2023 med en sjetteplads og en tredjeplads som resultat.

Ukraines bidrag til Eurovision 2024 i Malmø findes efter en kombineret afstemning med 50% sms-stemmer og 50% jury-stemmer.

Juryen består af Serhiy Tanchynets (forsanger i bandet BEZ OBMEZHEN), Jamala (Eurovision vinder 2015) og Andrii Danylko (Verka Serdyuchka - Eurovision 2007).

Der vil blive gæsteoptræden af en lang række ukrainske artister, der tidligere har optrådt i Vidbir og Eurovision. Heriblandt de tre artister, der har vundet Eurovision for Ukraine, nemlig Ruslana (2004), Jamala (2016) og Kalush Orchestra (2022).

Også klar til at optræde på Vidbir-scenen er: TVORCHI (Eurovision 2023), Verka Serduchka (Eurovision 2007), Tina Karol (Eurovision 2006) samt Anastasia & Svetlana (Junior Eurovision 2023).

Ukraine i Eurovision Song Contest
Ukraine er et af de allermest succesfulde deltagerlande i Eurovision Song Contest. Ukraine har deltaget 17 gange siden debuten i 2003; alle sytten gange har Ukraine kvalificeret sig til finalen, hvilket ingen anden nation har præsteret. Ukraine har opnået hele 11 placeringer i top-ti.

Heraf er Ruslana's sejr i 2004 med 'Wild Dances', Jamala's triumf i 2016 med '1944' og Kalusch Orchestra sejr i 2022 med 'Stefania' naturligvis toppen. Derudover er det også blevet til to andenpladser og en tredjeplads.

Se alle Ukraines bidrag gennem tiderne her...

Værter for Vidbir 2024 er Timur Miroshnychenko, Julia Sanina og Vasyl Baidak



Links: Ukraine

Opdateret d. 3.2.2024