Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
|
| Ni artister kæmper i Norge om billetten til Eurovision Song Contest 2024 |
Hvem skal efterfølge Alessandra som Norges Eurovision artist 2024?
I aften: Ni artister dyster om at repræsentere Norge i Eurovision
|
|
Dato: 3. februar 2024
Kilde: eurovision.tv
|
Så er der afgang imod Spektrum Arena i Trondheim, Norge, lørdag aften, hvor den nordiske nation gør klar til at finde sit bidrag til den 68. udgave af Eurovision Song Contest i maj måned. Ni artister er med i opløbet og mange anser KEiiNO som aftenens favorit.
Norge - Melodi Grand Prix 2024 - Finale - Kl. 19:50 på NRK
Det har været en medrivende tur at nå hertil, da tv-stationen NRK har været vært for tre Melodi Grand Prix-semifinaler siden begyndelsen af året, hvor hver især har spillet sin rolle i at bestemme rækken af denne finale.
I alt 18 sange udgjorde startopstillingen, da NRK annoncerede den i begyndelsen af januar. Og med tre sange, der gik videre til finalen fra hver semifinale, har vi nu 9 sange i kamp for at repræsentere Norge i Malmø.
Læs også: Finalefeltet er klar til norsk Melodi Grand Prix 2024
I aftenens finale står dysten mellem disse ni bidrag, anført i startrækkefølge:
- KEiiNO / Damdiggida
- Annprincess / Save Me
- Gothminister / We Come Alive
- Ingrid Jasmin / Eya
- Miia / Green Lights
- Margaret Berger / Oblivion
- Dag Erik Oksvold og Anne Fagermo / Judge Tenderly of Me
- Gåte / Ulveham
- Erika Norwich & Super Rob / My AI
Marion Ravn og Fredrik Solvang er værter for konkurrencen, hvor vinderen kåres af 40 % international juryafstemning og 60 % offentlig stemme via NRK-appen.
Opdateret d. 3.2.2024