Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Gåte og sangen 'Ulveham' vandt det norske Melodi Grand Prix 2024. Foto: NRK

De skal efterfølge Alessandra som Norges Eurovision artist 2024!
Gåte og sangen Ulveham vandt det norske Melodi Grand Prix


Dato: 3. februar 2024
Kilde: eurovision.tv
Så var der afgang imod Spektrum Arena i Trondheim, Norge, lørdag aften, hvor den nordiske nation fandt sit bidrag til den 68. udgave af Eurovision Song Contest i maj måned. Det blev folkemusikgruppen Gåte med sangen Ulveham.

Efter en meget spændende afstemning, hvor KEiiNO lagde sig i spidsen efter at juryernes stemmer var afgivet, kunne gruppen Gåte lørdag aften trække sig tilbage som vinder af norsk Melodi Grand Prix 2024. Gåte fik 250 points foran KEiiNO med 244 points. På tredjepladsen kom Super Rob & Erika Norwich med 165 points.

Gåte fik sit gennembrud i starten af 2000-tallet og skulle hurtigt vise sig at blive et nationalklenodie. Deres unikke kombination af traditionel norsk folkemusik og eksplosiv rock løftede dem ud af øvekælderen og op på store scener på rekordtid.

Bandet oplevede stor succes med spektakulære liveshows, to anmelderroste studiealbums, to EP'er og et livealbum. I denne periode solgte Gåte mere end 100.000 albums, gik direkte til tops på VG-listen og vandt i 2002 Spellemann-prisen som "bedste nytilkomne".

Det anmelderroste band tog en pause på 12 år, før de vendte tilbage i 2017. Siden har Gåte igen leveret koncerter og musik til strålende modtagelse og anmeldelser.


Optakt
Norge - Melodi Grand Prix 2024 - Finale - Kl. 19:50 på NRK

Det har været en medrivende tur at nå hertil, da tv-stationen NRK har været vært for tre Melodi Grand Prix-semifinaler siden begyndelsen af året, hvor hver især har spillet sin rolle i at bestemme rækken af denne finale.

I alt 18 sange udgjorde startopstillingen, da NRK annoncerede den i begyndelsen af januar. Og med tre sange, der gik videre til finalen fra hver semifinale, har vi nu 9 sange i kamp for at repræsentere Norge i Malmø.

Læs også: Finalefeltet er klar til norsk Melodi Grand Prix 2024

I aftenens finale står dysten mellem disse ni bidrag, anført i startrækkefølge:

  1. KEiiNO / Damdiggida
  2. Annprincess / Save Me
  3. Gothminister / We Come Alive
  4. Ingrid Jasmin / Eya
  5. Miia / Green Lights
  6. Margaret Berger / Oblivion
  7. Dag Erik Oksvold og Anne Fagermo / Judge Tenderly of Me
  8. Gåte / Ulveham
  9. Erika Norwich & Super Rob / My AI
Marion Ravn og Fredrik Solvang er værter for konkurrencen, hvor vinderen kåres af 40 % international juryafstemning og 60 % offentlig stemme via NRK-appen.

Norge i Eurovision Song Contest
Norge debuterede i Eurovision 1960 med en fjerdeplads til Nora Brockstedt og sangen ‘Voi Voi’; ligesom Danmark har Norge vundet Eurovision tre gange, nemlig i 1985 (Bobbysocks), 1995 (Secret Garden) og 2009 (Alexander Rybak). Kun tre gange siden semifinalerne blev indført i 2004 har Norge misset finalen.

Senest blev Alessandra en imponerende nummer fem i finalen i Liverpool med sangen Queen of Kings.

Se alle Norges bidrag gennem tiderne her...



Links: Norge

Opdateret d. 3.2.2024