Sudden Lights repræsenterede Letland ved Eurovision Song Contest 2023
Hvem skal efterfølge Sudden Lights som Letlands Eurovision artist? I aften finder Letland de ti finalister i Supernova 2024
Dato: 3. februar 2024
Kilde: eurovision.tv
Lørdag aften er det igen tid til Supernova; det lettiske 'melodigrandprix', der i år afholdes for niende gang. Aftenen byder på en semifinale med 15 deltagende sange, hvoraf ti vil kvalificere sig videre til finalen den 10. februar.
Der deltager 15 bidrag i Supernova 2024, der afvikles med en semifinale i aften. Herfra går ti bidrag videre til finalen lørdag den 10. februar 2024. De kvalificerede findes i en kombineret 50/50% afstemning med en jury og de lettiske tv-seere. Aftenens værter i Supernova 2024 er Ketija Šenberga og Lauris Reiniks (Eurovision 2003 med gruppen F.L.Y.)!
Letland i Eurovision Song Contest
Letland debuterede i Eurovision Song Contest i 2000 i Stockholm med en flot tredjeplads til Brainstorm og sangen 'My Star'. Letland har deltaget hvert år siden, og det er som bekendt blevet til en enkelt sejr, nemlig i 2002 i Tallin, hvor Maria N vandt med 'I Wanna'.
Siden 2009 har Letland kun kvalificere sig til Eurovision finalen to gange, nemlig i 2015 og 2016. Senest blev det i 2023 i Liverpool skuffende til en 11. plads i semifinalen til Sudden Lights og sangen Aija.