Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Silvester Belt vandt Litauens 'grandprix' Eurovizija.lt med sangen “Luktelk”

Det blev ikke alle gode gange tre for The Roop i Litauen
Silvester Belt vandt Litauens billet til Malmø med “Luktelk”


Dato: 18. februar 2024
Kilde: eurovoix.com
Lørdag var det så tid til finale i Litauen; efter fem indledende delfinaler var ti sange klar til finalen i Eurovizija.lt, hvor vinderen vil forsvare de litauiske farver i Eurovision 2024. Silvester Belt vandt med sangen “Luktelk”

Efter fem foregående indledende heats var ti sange klar til finale i Eurovizija.lt. Vinderen af Eurovizija.lt blev fundet efter to afstemningsrunder; i første runde udpegede man tre superfinalister via en kombineret 50/50% jury- og sms-afstemning; i anden runde var det alene de litauiske tv-seere der stemte om hvem der skal repræsentere Litauen i Eurovision 2024.

  1. Shower – “Impossible” - 22 points (12 + 10)
  2. Silvester Belt – “Luktelk” - 22 points (10 + 12)
  3. The Roop – “Simple Joy” - 16 points (8 + 8)
  4. VB Gang – “Kaboom!!!” - 13 points (6 + 7)
  5. Monika Marija – “Starting Tomorrow” - 10 points (7 + 3)
  6. Aistè – “We Will Rule the World” - 8 points (4 + 4)
  7. Il Senso – “Time” - 8 points (2 + 6)
  8. Žalvarinis – “Gaude vejai” - 8 points (3 + 5)
  9. Pluie de Comètes – “Be Careful” - 6 points (5 + 1)
  10. Queens of Roses – “Walk Through Fire” - 3 points (1 + 2)
Top tre blev altså Shower, Silvester Belt og The Roop. Herefter blev alle stemmer nulstillet og man stemte igen. Og vinderen blev den 26-årige Silvester Belt (Silvestras Belté) med nummeret “Luktelk”, som han selv har skrevet sammen med Džesika Šyvokaite og Elena Jurgaityte.

  1. Silvester Belt – “Luktelk” (34,691 stemmer)
  2. Shower – “Impossible” (20,307 stemmer)
  3. The Roop – “Simple Joy” (15,046 stemmer)

Det blev således ikke til alle gode gange tre for gruppen The Roop, der med forsanger Vaidotas Valiukevicius i spidsen havde vundet den litauiske finale to gange før og repræsenterede Litauen i Eurovision 2021. The Roop måtte nøjes med tredjepladsen i superfinalen efter både vinderen Silvester Belt og gruppen The Shower, der tog sig af andenpladsen.


Optakt
Det litauiske 'grandprix', der i år er blevet omdøbt til Eurovizija.lt, men ellers ligner sig selv, afvikler finale lørdag aften i Švyturys arena i Klaipeda med Gabriele Martirosian og Nombeko Auguste som værter. 40 sange har været igennem fem delfinaler; ti bidrag har kvalificeret sig til finalen og dyster om at repræsentere hjemlandet i den 68. udgave af Eurovision Song Contest.

Læs også: Finalefeltet er komplet efter femte delfinale i Eurovizija.lt

Startfeltet i startrækkefølge:

Blandt de deltagende artister er der gensyn med gruppen The Roop, der med forsanger Vaidotas Valiukevicius har vundet den litauiske finale to gange og repræsenterede Litauen i Eurovision 2021. To andre tidligere vindere af det litauiske 'grandprix, nemlig Andrius Pojavis (Eurovision 2013) og Vilija (Eurovision 2014), deltog i de indledende heats, men nåede ikke frem til lørdagens finale

Litauen i Eurovision Song Contest
Litauen debuterede i 1994 uden den store succes; der var 0 points og en 25. plads til Ovidijus Vysniauskas og sangen 'Lopisine Mylimaj'. Ialt har Litauen deltaget 23 gange med en 6. plads i 2006 som bedste resultat (LT United med 'We Are The Winners').

Siden semifinalerne blev indført i 2004 er det lykkedes for Litauen at komme i finalen 12 ud af 19 gange. Senest blev det til en 11. plads i finalen i Liverpool til Monika Linkyte og sangen Stay.

Se alle Litauens bidrag gennem tiderne her...



Links: Litauen

Opdateret d. 19.2.2024