Klar til semifinaler i Una Voce per San Marino 2024.
Hvem skal træde i Piqued Jacks's fodspor i Eurovision 2024? Resultat af fjerde semifinale af Una Voce per San Marino
Dato: 23. februar 2024
Kilde: eurovisionfun.com
I den italienske enklave San Marino er man nået til semifinalerne i den omfattende proces, Una Voce per San Marino, der skal lede frem mod valget af det sanmarinske bidrag til Eurovision 2024. Ikke færre end 129 artister kæmper om æren, og torsdag fik vi afviklet den fjerde af fem aftener med semifinaler.
Efter at de planlagte auditions (både on-site og online) blev afsluttet i slutningen af januar måned, tog San Marino fat i planlægningen af den videre proces i Una Voce per San Marino 2024. Arrangørerne har udvalgt 129 af de såkaldte 'Nye artister', til at deltage i semifinale-fasen i denne uge, hvor de kæmper om otte pladser i finalen.
Ilenia De Sena og Camillia Spinelli er værter i disse semifinaler.
Torsdag var 30 af de 129 artister i ilden, og efterfølgende blev top-fem af disse inviteret op på scenen; fire blev af juryen sendt videre til en opsamlingsrunde på fredag, mens vinderen allerede nu er finaleklar. De fem bidrag var:
Deva – “One Love” – Opsamling
DEZ - “Freedom” – Finalist
Effemme – “Half Full Glass” – Opsamling
Nadine Randle – “What’s on Your Mind” - Opsamling
Sandro Machado – “Mi sangas sen vi” – Opsamling
DEZ er altså finale-klar med sangen “Freedom”, mens de fire øvrige kan håbe på en finaleplads i fredagens opsamlingsheat, hvor de sidste tre finalepladser fordeles. Nadine Randle er iøvrigt fra Sverige, mens Sandro Machado kommer fra Rumænien.
I finalen, der afvikles på lørdag den 24. februar, bliver de otte finalister fra gruppen af 'Nye artister' suppleret med otte 'Etablerede artister' samt én artist (Dana Gillespie), der fremfører en sang skrevet ved hjælp af AI/kunstig intelligens (The Last Polar Bear).
De sidste fire finalepladser fordeles fredag aften. I den femte semifinale præsenteres de syv lokale semifinalister fra San Marino, der er sikret mindst én finaleplads. Desuden afholdes opsamlingsheatet der fordeler de sidste pladser.
Semifinale 5 + opsamling — Fredag 23. februar kl. 21:40 CET
San Marino i Eurovision Song Contest
San Marino debuterede i Eurovision i 2008 og det bliver i år 14. gang at de deltager. Det er kun lykkedes for den lille enklave at komme i finalen tre gange, med en 19. plads til Serhat og sangen Say Na Na Na i 2019 som bedste resultat.
Senest blev det til en 15. plads og nul points i semifinalen i Liverpool til Piqued Jacks med 'Like An Animal'.