Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Luke Black og sangen Samo mi se spava vandt Pesma za Evroviziju 2023

Hvem skal efterfølge Luke Black som Serbiens Eurovision artist?
Tirsdag aften: Første semifinale i Pesma za Evroviziju 2024


Dato: 27. februar 2024
Kilde: eurovision.tv
I den kommende uges tid står den på 'grandprix' i Serbien - ikke færre end 28 bidrag er udvalgt til at deltage i Pesma za Evroviziju 2024. Efter to semifinaler henholdsvis tirsdag og torsdag går 16 sange videre til finalen lørdag. Hvem skal efterfølge Luke Black?

Sidste frist for at indsende bidrag til Pesmu za Evrovizije 2024 var den 10. november, og ved fristens udløb havde RTS modtaget 235 sange. En intern jury gennemgik de indsendte bidrag inden de 28 bedste blev udvalgt til året serbiske 'grandprix'.

I dag tirsdag og i overmorgen torsdag afholdes to semifinaler, hvor de 28 bidrag bliver skåret ned til 16, der får plads i finalen på lørdag. Både semifinaler og finale afholdes i RTS Studio 8, Košutnjak i Beograd. Gennemgående værter bliver Slaven Došlo og Dragana Kosjerina, mens Kristina Radenkovic og Stefan Popovic bliver Greenroom-værter.

Startlisten i første semifinale - i startrækkefølge:

  1. Marko Mandic – "Dno"
  2. M.Ira – "Percepcija"
  3. Bojana & David – "No No No"
  4. Lena Kovacevic – "Zovi me Lena"
  5. Saša Báša & Virtual Ritual – "Elektroljubav"
  6. Martina Vrbos – "Da me voliš"
  7. Filarri – "Ko je ta žena?"
  8. Breskvica – "Gnezdo orlovo"
  9. Hristina – "Bedem"
  10. Ivana Vladovic – "Jaka"
  11. Chai – "Sama"
  12. Zorja – "Lik u ogledalu"
  13. Kavala – "Vavilon"
  14. Keni nije mrtav – "Dijamanti"

Du kan høre alle bidrag på disse playlister på Youtube:
Semifinale 1
Semifinale 2

De otte finalister udpeges ved en kombineret afstemning med 50% jury og 50% seer-afstemning.

Læs også: Pesmu za Evrovizije 2024: Serbisk finale den 2. marts

Anden semifinale afvikles som nævnt på torsdag:
27.02.2024 Semifinale I
29.02.2024 Semifinale II
02.03.2024 Pesmu Evrovizije 2024

Serbien i Eurovision Song Contest
Serbien debuterede som selvstændig nation i 2007; tidligere havde de i 2004 og 2005 deltaget som Serbien-Montenegro, og før dette helt fra 1961 som en del af Jugoslavien.

Serbien har deltaget som selvstændig nation femten gange, og kun tre gange er det ikke blevet til en plads i finalen. Allerede i debutåret 2007 var der fuld gevinst, da Marija Šerifovic vandt Eurovision med sangen 'Molitva'. Senest blev det til en skuffende 24. plads i Liverpool til Luke Black og sangen Samo mi se spava.

Se alle Serbiens bidrag gennem tiderne her...



Links: Serbien

Opdateret d. 28.2.2024