..Anastasia & Ranina repræsenterede Georgien i Junior Eurovision 2024
Junior Eurovision: Georgien tager hul på Ranina 2024
Dato: 13. marts 2024
Kilde: eirovoix.com
Den syvende udgave af Ranina, der traditionelt er brugt til at finde Georgiens deltager i Junior Eurovision, begynder senere i marts måned i hovedstaden Tbilisi.
Helt tilbage i november måned, åbnede Georgiens nationale tv-station GPB ansøgningsprocessen for at deltage i 2024-sæsonen af Ranina, det georgiske tv-show for børn mellem 8 og 13 år. GPB frigav et ansøgningsskema til den syvende serie af konkurrencen, der traditionelt har leveret Georgiens deltager i Junior Eurovision.
GPB har nu annonceret, at 2024-sæsonen af Ranina starter den 23. marts. GPB har endnu ikke bekræftet, om de vil deltage i Junior Eurovision 2024 i Spanien; det forventes dog, at tv-selskabet vil gøre det, efter at have deltaget hvert år siden deres debut i 2007, og have vundet konkurrencen tre gange.
Deltagerne i showet blev annonceret i februar måned, og er:
Anastasia Iremadze
Andria Mishvelidze
Andria Putkaradze
Barbara Morgoshia
Giorgi Shashviashvili
Ia Lichel
Marta Nozadze
Mate Martiashvili
Sandro Ashotia
Sandro Gurgenadze
Senest i Junior Eurovision 2023 i Nice blev Georgien repræsenteret af vinderen af Ranina 2023, Anastasia Vasadze, sammen med Nikoloz og Oto, der begge var finalister i 2022 udgaven af Ranina og senere blev tilføjet til Anastasia's optræden. 'Anastasia & Ranina' blev nummer 14 med sangen 'Over The Sky'.
Tidligere vindere af Junior Eurovision Song Contest: