Eurovision Song Contest 2024 - NYHEDER
Marcus & Martinus åbner finalen i Eurovision Song Contest 2024 for værtslandet

Eurovision 2024: Store ændringer omkring de forhåndskvalificerede finale-lande
Big-five og værtslandet vil optræde i de to semifinaler


Dato: 13. marts 2024
Kilde: eurovision.tv
EBU har annonceret, at Big-5 og værtslandet, Sverige, vil optræde live i semifinalerne, uanset at de allerede er kvalificerede til finalen. Det er blevet annonceret på gårsdagens møde i Malmø med delegationslederne fra de 37 deltagende lande. Samtidig blev værtslandet Sverige ved lodtrækning placeret som startnummer ét i finalen.

Det var tilbage i 2000, at konceptet med Big-5 (dengang Big-4 uden Italien) blev introduceret. Fra da af har der været direkte adgang til Eurovision-finalen for Big-5, uanset deres placering i det foregående år. Foregående års vinderland er endvidere sikret en plads i finalen.

Big-5 består af Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien og Storbritannien.

Indtil nu har disse seks forhånds-kvalificerede lande fået en mulighed for at repræsentere et kort klip af sit finalebidrag under semifinalerne. Der har været tvivl om, hvorvidt dette var rimeligt for de prækvalificerede lande, især taget nogle af Big-5-landenes dårlige resultater i betragtning.

De dage er dog nu forbi. EBU og SVT har nu annonceret, at de prækvalificerede lande vil optræde live under hver semifinale, uden at det får indflydelse på deres deltagelse i finalen:

– Vi mener, at denne ændring giver Big-5-landene og værtslandet et mere retfærdigt spillefelt i den store finale, da de nu har mulighed for at optræde "for real" på scenen i semifinalerne, forklarer Ebba Adielsson, Executive Producer af Eurovision Song Contest 2024.

Deltagelsen i de to semifinaler sker efter den lodtrækning, der allerede skete i januar måned i forbindelse med afgørelsen af i hvilken semifinale de seks lande kan stemme:

Semi-finale 1
Tyskland
Sverige
Storbritannien

Semi-finale 2
Frankrig
Italien
Spanien

De seks prækvalificerede lande optræder mellem de konkurrerende landes sange i semifinalerne.

Ved gårsdagens møde i Malmø blev der endvidere trukket lod om værtslandets start-placering i finalen. Det betyder, at de norske tvillinger Marcus og Martinus, der repræsenterer værtslandet, vil optræde som det allerførste nummer i finalen den 11. maj i Malmö Arena.

Læs også: Semifinale-lodtrækning afviklet - Danmark i anden semifinale



Links: Eurovision Song Contest

Opdateret d. 13.3.2024