Junior Eurovision 2024 - Nyhed
|
 |
| ..Madrid er udråbt som værtsby for Junior Eurovision Song Contest 2024 |
Junior Eurovision 2024 foregår i Madrid den 16. november

|
|
Dato: 10. maj 2024
Kilde: junioreurovision.tv
|
Den spanske tv-station RTVE, der står som værtsland for Junior Eurovision Song Contest 2024, har annonceret at konkurrencen vil blive afholdt lørdag den 16. november i den spanske hovedstad Madrid.
Den 22. udgave af Junior Eurovision Song Contest bliver afholdt lørdag den 16. november 2024 i arena Caja Mágica i den spanske hovedstad Madrid; det er første gang at Spanien optræder som værtsland, selv om de jo faktisk vandt konkurrencen tilbage i 2004.
RTVE har overtaget opgaven med at organisere konkurrencen efter at sidste års vinder Frankrig ønskede at overdrage opgaven til at andet land, efter at have vundt konkurrencen to år i træk. Frankrig har tidligere været værtsland to gange de sidste tre år.
Spanien accepterede invitationen efter at deres repræsentant Sandra Valero fik andenpladsen i sidste års konkurrence med sangen 'Loviu'.
Junior Eurovision 2024 i Madrid vil blive meget speciel, idet Spanien i år fejrer 20 års jubilæum for María Isabel's sejr i konkurrencen i 2004 med sangen 'Antes Muerta Que Sencilla'.
Martin Österdahl, der er executive supervisor for Eurovision Song Contest og Junior Eurovision, bød nyheden om valget af værtsby velkommen: “Vi er meget spændt på at skulle rejse til Madrid 55 år efter at den spanske hovedstad senest var vært ved en eurovision-begivenhed. Vi ser frem til at se RTVE’s spændende idéer om at bringe denne vidunderlige arena til live og til at byde unge artister fra hele Europa velkommen til Caja Mágica i november.”
Junior Eurovision Song Contest 2024 afholdes lørdag den 16. november 2024 i arena Caja Mágica i den spanske hovedstad Madrid. Caja Mágica er en multi-arena beliggende i San Fermín-kvarteret i Usera-distriktet på bredden af Manzanares-floden. Den er primært anvendt til tennis men kan altså også anvendes som koncert-arena.
Hovedstadsområdet Madrid består af selve byen Madrid samt 40 omgivende kommuner. Det havde i 2010 en samlet befolkningstal på 6,359 millioner og dækker et areal på 5.336 km². Det er det befolkningsmæssigt største storbyområde i Spanien.
Tidligere vindere af Junior Eurovision Song Contest:
Årstal |
Land |
Artist |
Sang |
Points |
2003 |
Kroatien |
Dino Jelusic |
Ti si moja prva ljubav |
134 |
2004 |
Spanien |
Maria Isabel |
Antes muerta que sencilla |
171 |
2005 |
Hviderusland |
Ksenia Sitnik |
My vmeste |
149 |
2006 |
Rusland |
Tolmachevy Sisters |
Vesenniy Jazz |
154 |
2007 |
Hviderusland |
Alexey Zhigalkovich |
S druz'yami |
137 |
2008 |
Georgien |
Bzikebi |
Bzz... |
154 |
2009 |
Holland |
Ralf Mackenbach |
Click Clack |
121 |
2010 |
Armenien |
Vladimir Arzumanyan |
Mama |
120 |
2011 |
Georgien |
CANDY |
Candy Music |
108 |
2012 |
Ukraine |
Anastasiya Petryk |
Nebo |
138 |
2013 |
Malta |
Gaia Cauchi |
The Start |
130 |
2014 |
Italien |
Vincenzo Cantiello |
Tu primo grande amore |
159 |
2015 |
Malta |
Destiny Chukunyere |
Not My Soul |
185 |
2016 |
Georgien |
Mariam Mamadashvili |
Mzeo |
239 |
2017 |
Rusland |
Polina Bogusevich |
Wings |
188 |
2018 |
Polen |
Roksana Wegiel |
Anyone I Want to Be |
215 |
2019 |
Polen |
Viki Gabor |
Superhero |
278 |
2020 |
Frankrig |
Valentina |
J'Imagine |
200 |
2021 |
Armenien |
Málena |
Qami Qami |
224 |
2022 |
Frankrig |
Lissandro |
Oh Maman! |
203 |
2023 |
Frankrig |
Zoé Clauzure |
Cœur |
228 |
|